Diabetisk neuropati

 

Diabetisk neuropati (diabetiske nerveskader) er en hyppigt forekommende senkomplikation til såvel type 1- som type 2-diabetes, og forekomsten stiger med alder og diabetesvarighed. Diabetisk neuropati forårsager direkte eller medvirker til en lang række sygdomstilstande – heraf mange asymptomatiske – og kan ramme alle organsystemer og kropsfunktioner.

Kliniske problemstillinger inden for området omfatter blandt andet uforklarede smertetilstande og føle-forstyrrelser, som diabetespatienter oplever på fødder, ben og hænder samt i de indre organer, hvor symptomer fra mave-tarm-kanalen er specielt hyppige og kan være invaliderende. Påvirkning af de autonome nerver kan også føre til en række forstyrrelser i de indre organer, hvor blandt andet rytmeforstyrrelser i hjertet kan være livstruende. Hertil kommer, at neuropati sammen med accelereret årefor-kalkning øger risikoen for diabetiske fodkomplikationer, herunder diabetiske fodsår og amputationer.

Ved den diabetiske fod og Charcot-fod (sammenfald af fodens knogle) er neuropatien den primære år-sag til fodsår med bidrag fra nedsat kredsløb og bindevævsforandringer. Diabetiske fodsår kan føre til amputationer hos personer med diabetes og er forbundet med en betydelig overdødelighed og tab af livskvalitet. Den kliniske forskning om den diabetiske fod og Charcot-fod vil involvere studier med henblik på bedre diagnostik og behandling.

Mave-tarm-kanalen rammes ofte særlig hårdt, hvilket fx kan medføre kvalme og opkastninger, som blandt andet påvirker patientens blodsukkerkontrol og livskvalitet. Dertil kommer påvirkning af bug-spytkirtlens funktion. På Aalborg Universitetshospital foregår der i dag omfattende forskning på højeste internationale niveau inden for diabetisk sensorisk og autonom neuropati med fokus på gastrointestinal neuropati, og der forefindes avanceret udstyr til detektion og karakteristik af dette. På baggrund af disse forskningsmetoder planlægges studier af sensorisk og autonom neuropati i relation til tarm og bugspytkirtel, leverfunktion, lægemiddeloptagelse, syn og hørelse, seksuel dysfunktion samt områ-derne hjerte/nyrer/kar. Målet er at kunne tilbyde en forbedret og mere systematisk udredning af diabe-tisk sensorisk og autonom neuropati med særlig interesse for mave-tarm-komplikationerne.

Diabetes og knogler

 

Knoglerne er et væsentligt og støttegivende organ. Hos diabetespatienter sker genopbygningen af knogler langsommere end personer uden diabetes (lav knogleomsætning).

Tidlig opsporing af diabetes-relaterede knoglekomplikationer er afgørende for at kunne forbedre prognosen og livskvaliteten for patientgruppen. Aalborg Universitetshospital er førende inden for forskning på dette område, og sigtet med forskningen inden for diabetes og knogler i SDCN er at afdække nye betydelige perspektiver i for-hold til knoglemæssige komplikationer til diabetes og forebyggelsen heraf.

 

Eksempler på konkrete forskningsperspektiver inden for området:

  • Basalforskning i årsager til den ændrede knogleomsætning: Forskelle i knogleomsætning ved indtagelse af forskellige fødeemner, der stimulerer både tarmhormonet GLP og insulin, samt intra-venøs sukkerindgift, der kun stimulerer insulin.
  • Avancerede scanningsteknikker: Knogleomsætningen i den enkelte knogle undersøges ved hjælp af avancerede PET-scanninger eller højopløselig CT-scanning, hvorved styrken og mikroarkitekturen i den enkelte knogle kan vurderes.
  • Osteoporosebehandling: Klinisk kontrollerede forsøg, hvor personer med diabetes ved lodtrækningsforsøg tildeles enten medicinsk behandling for osteoporose (knogleskørhed) eller placebo.
  • Knogleanalyser: Collagens rolle i komplikationer ved diabetes, idet collagen findes i såvel knogle som i karvægge.
  • Atypiske knoglebrud hos personer med diabetes: Registerbaserede analyser ved atypiske knoglebrud hos patienter med og uden diabetes. Da diabetes er en sygdom med lav omsætning af knogle, kan det forventes, at denne type brud ses hyppigere hos personer med diabetes.

Diabetisk karsygdom

 

Patienter med type 1-diabetes og type 2-diabetes udvikler hyppigt kardiovaskulær sygdom (sygdomme i hjerte, nyrer, store kar og øjne). Disse sygdomme er således kendte og ofte forekommende senkomplikation ved diabetes.

Diabetisk karsygdomme er ansvarlige for størstedelen af patientgruppens øgede dødelighed samt et stort tab af livskvalitet. Det er derfor vigtigt at kunne diagnosticere og behandle disse tilstande rettidigt. Mange forskellige aktører og lægelige specialer er involveret i diagnostik og behandling af komplikationer inden for dette område. SDCN vil forske i området, blandt andet med henblik på at opsamle og behandle data fra de supplerende aktiviteter, som vil blive igangsat på SDCN.

 

Forskningen på SDCN inden for området kan derfor blandt andet omfatte:

  • Hjertet: Vurdering af hjertefunktionen ved hjælp af billeddannelse (herunder ultralyd, MR og CT), fx af fedtaflejring i hjertet, gennemblødning af hjertemusklen og hjertepumpefunktion. Undersøgelse af risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom, herunder kolesteroltyper og fedtsyrer.
  • Mikrobiom: Er der sammenhæng mellem det samlede udtryk af alle kroppens mikroorganismer og forekomsten af hjertesvigt? Kan forandringer bremses eller reduceres ved medicinsk behandling? Studier af fedstofskiftet, herunder kolesterol.
  • Nyrer: Vurdering af patienter med diabetisk nyresygdom i et fælles ambulatorium mellem nefrologisk og endokrinologisk afdeling. Undersøgelser af den høje forekomst af hjerterytmeforstyrrelser, herunder forsøg med implantérbar hjerteovervågning og anvendelse af n-3 fiskeolie.
  • Øjne: Registerbaseret forskning via stor database med detaljerede oplysninger om øjne og diabetes. Tidlig diagnostik af diabetiske øjenforandringer via OCT-undersøgelse og vurdering af effekten af efterfølgende behandling.


Diabetes hos børn og unge

 

Blandt børn og unge ses hyppigst type 1-diabetes, men forstadier til type 2-diabetes i voksenalderen grundlægges i form af overvægt og prædiabetes allerede i barndommen.

Forekomsten af diabetes blandt børn og unge stiger i store dele af verden. Årsagerne til dette er ikke fuldt klarlagte, men kan potentielt relateres til faktorer, der fremmer autoimmunitet og insulinresistens.

Identifikation af tidlige tegn på senkomplikationer af diabetes og heraf følgende forebyggelses- og interventionstiltag har stor vægt ved diabetes i barnealderen. Forældrenes rolle som primære udøvere af egenomsorg samt transitionen fra barn til voksen tilføjer diabetes i barnealderen stor kompleksitet.

 

Der vil være et forskningsmæssigt fokus på diabetes hos børn og unge med afsæt i følgende fire områder:

  • Diabetes og overvægt: Der kan foretages studier af sammenhængen mellem prædiabetes, livsstil, sociale forhold, biologiske faktorer og overvægt – med et særligt fokus på værdien og udviklingen af interventioner mod overvægt.
  • Fysisk aktivitet og diabetes: Der kan forskes i effekten af biomedicinske såvel som sociale -og psykologiske aspekter af fysisk aktivitet, og der kan gennemføres studier af langtidseffekten af fysisk aktivitet, herunder med fokus på neuropati, karsygdomme og knogleforhold.
  • Diabetes og mikrobiom: Med afsæt i data fra Nordjysk Mikrobiom Biobank (NMB) kan tarmmikrobiomets rolle i sygdomsudvikling og fænotype undersøges.
  • Overgang fra barn/ung til voksen med diabetes: Der kan forskes i metoder til at afklare målgruppens behov, udfordringer og mobilisering af ressourcer


 

 

Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde

 

I SDCN er der et stærkt fokus på tværfaglig forskning. Målet er at skabe nye løsninger baseret på helhedsorienteret og interdisciplinært samarbejde. De tværgående forskningsspor knyttes ikke til bestemte kliniske forskningsområder, men vil på SDCN blive indtænkt i alle forskningsprojekter og inddraget, hvor det vurderes relevant. Forskere på SDCN vil derfor repræsentere flere forskellige akademiske traditioner for at sikre et visionært og sammenhængende forskningsmiljø på internationalt niveau.

 

Forskningen på tværs vil have særligt fokus på de fire områder: 

  • Digital Sundhed og Diabetes: Ud fra store datasæt, der er genereret på baggrund af data fra telemedicinske løsninger kombineret med andre datakilder, er det målet at udvikle prædiktive modeller og beslutningsstøtteværktøjer, som effektivt kan omsættes til ny klinisk praksis
  • Sundhedsøkonomiske og organisatoriske tilgange til diabetesindsatser: De mange nye udviklings-, behandlings- og forskningsprojekter, som igangsættes ved SDCN, vil danne grundlag for ny følgeforskning og studier om klinisk beslutningsstøtte, som kan bidrage med betydelige resultater om optimale sundhedsøkonomiske og organisatoriske tilgange til diabetesindsatser
  • Professionsforskning: SDCN vil bygge videre herpå og udvikle klinisk patientcentreret diabetesforskning med udgangspunkt i forskning, som udføres af sundhedsprofessionelle med en mellemlang uddannelse.
  • Almen praksis: Omdrejningspunktet for forskningen vil fx være det sammenhængende patientforløb, tidlig opsporing af komplikationer samt rehabilitering. Der vil være et særligt fokus på de sårbare patientgrupper, som ikke nødvendigvis opsøger den praktiserende læge og derfor er i øget risiko for ikke at modtage den rigtige behandling på det rigtige tidspunkt.