Mange mennesker med diabetes får også hjertekarsygdomme. Og omvendt. Men har man begge sygdomme, følges man i to forskellige behandlingsforløb. I et nyt projekt undersøger forskere, om det er godt for patienterne at gå i et samlet forløb, så de kun skal møde op ét sted.
Antallet af patienter med både kroniske hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes er stigende, og risikoen for, at patienter med type 2-diabetes udvikler hjerte-kar-sygdom, er omkring dobbelt så høj som for resten af befolkningen.
Det siger Anne Merete Boas Soja, der er hjertelæge med speciale i diabetes fra Kardiologisk afsnit på Holbæk Sygehus.
Hun mener, det er vigtigt at samle behandlingen for de patienter, som har begge sygdomme.
”Patienterne følges i dag i to forskellige ambulatorier, møder to forskellige slags lægespecialister og to forskellige specialiserede sygeplejersker. Vi ved, der er rigtig vigtigt, at de får behandlet alle deres risikofaktorer, men vi ved også, at vi ikke er læger og sygeplejersker på samme måde”, siger hun.
”Af en eller anden grund ser vi, at de ofte ikke når deres behandlingsmål. Vi har en idé om, at det muligvis er, fordi sundhedssystemet er så opdelt, så patienten skal fare fra det ene til det andet”.
Fællesklinikken vil øge livkvaliteten og skabe bedre behandling af patienten
Derfor er Anne Merete Boas Soja sammen med andre forskere i gang med at undersøge, om fællesbehandling af type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme vil øge livskvaliteten og patienttilfredsheden – og om behandlingsmålene på denne måde nås.
Det gør de på Holbæk Sygehus i det, de kalder for Fællesklinikken.
Her er godt cirka 65 patienter inviteret med i et forsøg, hvor patienten først kommer til samtale og undersøgelse hos en læge, som lægger en plan for, hvordan patienten bliver velbehandlet for sin diabetes og hjertesygdom.
Herefter møder patienten to sygeplejersker samtidigt. En med speciale i diabetes. En med speciale i hjertesygdomme. Sammen gennemgår begge specialister patienten, og de starter lægens plan for patienten op.
”Tanken, at en koordineret fællesbehandling, hvor man trækker på specialister indenfor diabetes og hjertesygdomme vil forbedre behandlingen”, siger Anne Merete Boas Soja.
Patienternes forløb evalueres løbende
Efter 3, 6 og 9 måneder laves der løbende evaluering af forløbet, og efter et år afsluttes patienten på Fællesklinikken, hvis patienten nu er velbehandlet.
Til slut måles patientens blodtryk, kolesteroltal og langtidsblodsukker, ligesom patienten bliver spurgt ind til forløbet.
Derudover kan patienten frivilligt deltage i et videnskabeligt forløb, kaldet DIACOR projektet. Dette forløb omfatter hovedsageligt undersøgelser af hjerte-kar-systemet. Patienten får fx scannet knogler, muskler og hjerte ved start og slut for at se, om man her kan se en effekt af forløbet.
”Det vigtigste for mig er, at patienterne føler større livskvalitet, at de føler større tryghed ved, at man har fokus på hele mennesket – altså at man har fokus på begge sygdomme på én gang,” siger Anne Merete Boas Soja.
Patienternes resultater afgør, om Fællesklinikken får lov at fortsætte
Projektet afsluttes i 2022, når alle patienter har været igennem opfølgningen. Den første patient var til opfølgning i august 2021.
”Vi har ikke helt gjort data op endnu, men vi regner med at se, at de er bedre behandlet på deres blodtryk, kolesteroltal og blodsukker,” forklarer Anne Merete Boas Soja.
Baseret på resultaterne fra Fællesklinikken, besluttes det, om Fællesklinikken får lov at fortsætte i driften. Samtidig afgøres det, om konceptet skal udbredes til andre hospitaler, eller om forsøget skal udføres i større målestok forinden.