Tilbud til fagpersoner i Region Nordjylland

Steno Diabetes Center Nordjylland er sat i verden som en ekstra støtte til dig, der møder og behandler borgere med diabetes på hospitaler, i kommuner og almen praksis i Region Nordjylland. Du kan her på siden finde tilbud fra SDCN målrettet til dig.


 

Hotline for sundhedsprofessionelle

 

Vidste du, at du som sundhedsprofessionel i Nordjylland kan få faglig sparring om diabetes? Ring til Diabetes Hotlinen på tlf. 97 66 67 00.

Hotlinen er åben alle hverdage mellem kl. 8.00 og 22.30 og er bemandet af en erfaren diabetessygeplejerske med mulighed for lægefaglig sparring.


Eksempler på spørgsmål til hotlinen

  • Deling af insulindosis
  • Vejledning i typer af insulin og i forhold til optimering af behandling
  • Vejledning i HbA1C.
  • Spørgsmål vedrørende kompleks borger med svingende blodsukre
  • Spørgsmål til medicinjustering
  • Ketoner kan ikke måles af plejehjemmet.
  • Akut forværring af fodsår
 


 

Find arrangementer

 

Steno Diabetes Center Nordjylland arbejder for at styrke kompetenceudvikling af fagpersoner på hospitaler, i kommuner og i almen praksis. Vi udbyder derfor løbende nye fysiske arrangementer på tværs af Nordjylland samt let tilgængelige webinarer med fokus på diabetes, senkomplikationer og anden praksisanvendelig viden. 

Vi samarbejder desuden med andre Steno Diabetes Centre i landet om at udbyde større konferencer om diabetes.

Få overblik over kommende arrangementer målrettet din sektor. 

 

Hospital   Kommune  Almen praksis


 

Masterclass for praktiserende læger

 

Type 2-diabetes er en af de hurtigst voksende kroniske sygdomme i Danmark og i 2025 vil over en halv million danskere have type 2-diabetes. Dette skaber øget krav til almen praksis, da otte ud af ti med type 2- diabetes behandles hos egen praktiserende læge.

For at styrke kompetencer og understøtte samspillet mellem hospitaler og almen praksis, har vi i Steno Diabetes Center Nordjylland oprettet ”Masterclass for praktiserende læger”.

Som praktiserende læge giver det dig nu mulighed for at få en dag sammen med en endokrinologisk speciallæge i diabetesambulatoriet/dagafsnit i enten Aalborg, Farsø, Hjørring eller Thisted, hvor du kan følge diabetesbehandling af især patienter med type 2-diabetes, typisk med en kompleks diabetes. 

 

➤ Læs mere om Masterclass


 

Få besøg af en diabetessygeplejerske 

 

Har jeres personale behov for at få opdateret deres viden om diabetespleje og -behandling? Så få besøg af en diabetessygeplejerske fra Steno Diabetes Center Nordjylland i 2-4 timer. 

Vi tager udgangspunkt i jeres ønsker og behov for undervisning og tilrettelægger et kursus ud fra de diabetesrelaterede problemstillinger, som I står med i jeres dagligdag. På den måde bliver undervisningen konkret, virkelighedsnær, meningsfuld og direkte anvendelig i jeres daglige arbejde. Med udgangspunkt i en eller flere konkret(e) beboer(e), som har, eller er i risiko for at udvikle type 2-diabetes eller har type 1-diabetes og med inddragelse af faglig viden, reflekterer vi sammen over anbefalinger, sygeplejefaglige tiltag og handlingsplaner. 

Målgruppe: Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter ansat på plejecentre samt pædagoger og social- og sundhedsassistenter ansat på bosteder.

 

Få mere information - kontakt Mette Braad på m.braad@rn.dk

 

Følg os på LinkedIn

 

Følg Steno Diabetes Center Nordjyllands kanal på LinkedIn. Her kommunikerer vi til sundhedsprofessionelle og andre, der ønsker at holde sig opdateret på nye initiativer, arrangementer og diabetesindsatser i Nordjylland.


Gå til LinkedIn-kanal