Hvad kendetegner Steno Diabetes Center Nordjylland som arbejdsplads?
Steno Diabetes Center Nordjylland (SDCN) skal være et godt sted at arbejde. Vi lægger vægt på et uformelt arbejdsmiljø, hvor du får indflydelse på tilrettelæggelsen af dine arbejdsopgaver, og du forventes i det hele taget at agere selvstændigt inden for rammerne af din opgaveportefølje.
Vi tilbyder en helt unik arbejdsplads, hvor medarbejdere får mulighed for at medvirke til at transformere den måde vi tænker og udfører behandling til danske diabetespatienter på – og hvor det at gøre en forskel for patienterne er selve kernen i din opgaveportefølje.
Hvem ansættes i SDCN?
SDCN er repræsenteret af en medarbejdergruppe med sygeplejersker, bioanalytikere, læger, ph.d.-studerende, projektledere, administrative medarbejdere og ledere.
Følg med i fremtidige jobopslag:
Kunne du godt tænke dig at blive en del af SDCN, kan du holde øje med fremtidige jobstillinger på job.rn.dk eller på vores LinkedIn-kanal.
Hør mere om at arbejde i SDCN:
Ønsker du at høre mere om en specifik karrierevej i SDCN, er du velkommen til at tage fat i en af vores kontaktpersoner.