Vi vil være innovative, nytænkende og ikke mindst modige i vores vej mod dette paradigmeskifte i diabetesbehandlingen. Via data, optimerede arbejdsgange og moderne teknologi vil vi kunne skabe det behovsdrevne og individuelle tilbud til vores diabetespatienter.
Diabetesbehandlingen skal tage højde for det enkelte menneske
Mennesker med diabetes befinder sig langt størstedelen af deres liv i en hverdag med familie, arbejde og fritid fjernt fra kontakten med deres diabetesbehandlere på hospitalet, hos egen læge eller i kommunerne. Mennesker med diabetes skal derfor komme til at opleve en diabetesbehandling og forebyggelse, som i videst mulige omfang tilgodeser de individuelle behov og sundhedsydelser som leveres på patientens præmisser og med respekt for patientens tid.
Den enkelte persons behov for rådgivning og diabetesbehandling er meget individuel og kan skifte over tid. De sundhedsprofessionelle har/ser også behov på vegne af patienterne, hvorfor disse også skal kunne tilgodeses. Dialogen om sundhedsydelser – tid, sted og indhold – skal ses i tæt samspil.
Ved større fokus på behov, som styrende parameter vil nogle patienter kræve flere ressourcer, mens andre vil kræve mindre. Målet er, at de sparede ressourcer kan fokuseres til de mindre ressourcestærke patienter, og samtidig kan der løbende revideres på den enkeltes behov.
Mit Diabehov baseres på fire projektspor
Mit diabehov starter ud med fire projektspor. De tager udgangspunkt i både kendt og endnu ukendt teknologi og løsninger, fx modeller for organisering for at nå programmets mål.
De fire projekter er:
Der anvendes teknologier som apps, hjemmesider, chat og streaming til at skabe nye muligheder for patienten. Det kan fx være til at holde overblik over behandlingsforløb, selvmonitorering, dialog med behandler og skabe læring. Der vil i stor grad være en sammenhæng med regionens generelle planer for digitalisering af hospitalet.
Det nye diabeteshus har skabt mulighed for at tænke nye muligheder i forhold til den digitale indretning og digitale muligheder. Projektet har formuleret ambitionen: “Tryghed og forståelse, igennem interaktiv leg og læring”. I første fase er der fokus på den fysiske indretning i vente- og væreområder. I en senere fase er der fokus på en virtuel spejling af de forskellige tilbud.
Projektet vil have to formål: 1) Fortsat at sikre og videreudvikle datakilder og dataoutput til relevante aktører. Og 2) at nytænke brugen af data – fx input til forandringsprocesser gennem ny læring fra indsamlet data.
I forbindelse med indflytning i det nye diabeteshus samles aktiviteter, der hidtil har været placeret på flere lokationer. Med voksen- og børneområdet, forskning og administration samlet under samme tag skabes helt nye muligheder for samarbejde og fællesskab og tilpassede arbejdsgange. Dette projekt forventes som det eneste at afslutte før 2027, nemlig ved udflytningen til hospitalsbyen i 2024.