Vejen til tværsektorielt samarbejde på diabetesområdet gribes an på følgende måde hos SDCN.
1. Politisk afsæt.
Der vil til enhver tid blive taget afsæt i gældende regionale strategier og rammer for henholdsvis tværsektorielt samarbejde og diabetesindsatsen. Det betyder i praksis, at gældende politiske aftaler såsom sundhedsaftale mellem sektorerne vil danne afsæt for arbejdstilgang og indsats.
2. Handleplan for Tværsektorielt Samarbejde.
SDCN udarbejder løbende handleplaner for området, og den aktuelle handleplan findes her. Heri beskrives ambitioner og målsætninger for arbejdet, og handleplanen fungerer som en rettesnor, dog med plads til, at vi løbende bliver klogere og at område og indsats kan udvikle sig i samarbejdsrelationen.
3. Etablering af formaliseret samarbejde.
Tilgangen til etablering af samarbejde udspringer af en ambition om, at der kan etableres et formaliseret og velforankret samarbejde. Det betyder, at samarbejde søges etableret gennem den klyngestruktur, der er udsprunget af seneste sundhedsaftale, hvor regionen inddeles i fire sundhedsklynger med hver sin klyngestyregruppe. Ydermere vil der være et særligt fokus på etablering af samarbejde ud i almen praksis, hvor Nord-KAP og praksiskonsulenten på diabetesområdet spiller en afgørende rolle. Efter etablering af den mere formaliserede samarbejdsrelation er det ambitionen, at der kan samarbejdes med leder- og medarbejderniveau. SDCN er en uhøjtidelig organisation, og alle henvendelser tages seriøst, uanset afsender – og vi er altså ikke kun interesseret i at indgå i dialog på direktørniveau.
4. Data om diabetespopulationen.
Som afsæt for det konkrete samarbejde er det vores erfaring, at data til afdækning af diabetespopulationen tjener som et relevant værktøj til at skabe et fælles afsæt for dialog om diabetesområdet og mulige samarbejdsindsatser. SDCN har adgang til forskellige typer data om diabetespopulationen, og det kan være med til at tegne et billede af, hvor det går godt og hvor der kunne være plads til en særlig opmærksomhed. Dermed kan data fungere som afsæt for konkrete projektsamarbejder og indsatser. Data kan naturligvis kun fremvises som aggregerede data, og der er selvklart ikke tale om patienthenførbare data, men data opleves alligevel som relevant som værktøj til at pege i retningen af f.eks. en geografisk tendens i et afgrænset område, f.eks. en kommune.