Et kosttilskud har vist sig at have gavnlige effekter på mus i forhold til at hindre udvikling af type 2-diabetes. Derfor har en række forskere undersøgt, om kosttilskuddet har samme gavnlige effekt for mennesker.
Rigtig mange danskere er i forstadiet til at udvikle type 2-diabetes.
Det fortæller Ole Lindgård Dollerup, der er diabeteslæge og som desuden både forsker og underviser i sygdommen.
”360.000 lever med forstadier til diabetes. Det alene dikterer, at vi skal blive klogere på, hvordan vi kan komme diabetes til livs, hvordan vi kan behandle sygdommen, men også nye strategier til, hvordan vi kan forebygge udviklingen af diabetes”, siger han.
Ole Lindgård Dollerup har derfor i en PhD-afhandling undersøgt, om et særligt kosttilskud kan formindske risikoen for, at midaldrende mænd med mange af de karakteristika, der kendetegner type 2-diabetes, udvikler sygdommen.
Kosttilskuddet hedder Nicotinamide Riboside og forkortes NR. Det er et nyt medlem B3-vitamin familien og er naturligt forekommende i kosten.
Kosttilskuddet viser ikke den ønskede effekt
I de senere år har NR skabt opmærksomhed i videnskabelige kredse, fordi kosttilskuddet har vist unikke egenskaber i forsøg med mus.
Håbet har derfor været, at samme tilskud kunne have gavnlige effekter for mennesker. Men det var desværre ikke tilfældet.
”Der var minimale effekter, så det var et skuffende resultat”, siger Ole Lindgård Dollerup.
På trods af, at det viste sig, at kosttilskuddet ikke var fuld af supergode egenskaber i forebyggelsen af type 2-diabetes hos mennesker, er resultatet af forskningen stadig meget brugbar.
”Når vi har signaler fra dyrestudier, der tyder på effekt med et kosttilskud, der allerede er tilgængeligt for alle, så er det vigtigt for forbrugeren at vide, om det har en effekt”, siger Ole Lindgård Dollerup.
”Og det ved vi nu, at det har det ikke”.
Metoden bag studiet
Forskningsstudiet løb over en periode på 2 år.
Ole Lindgård Dollerup og hans kollegaer lavede et dobbeltblindet placebo-kontrolleret studie.
Her har man en gruppe forsøgspersoner, der får et aktivt middel – her NR – og en gruppe, der får et uvirksomt middel.
Begge grupper af deltagere undersøges før og efter, at de har fået behandlingen for at se, om behandlingen med midlet kan flytte på nogle af de parametre, der måles på.
De to grupper bestod af tyve mænd i hver.
Mændene skulle være raske, men de skulle have en betydelig overvægt med en BMI over 30, de måtte ikke være fysisk aktive og skulle være mellem 40-70 år.
Det er nogle af de risikofaktorer, der er betydende i forhold til at kunne udvikle type 2-diabetes.
Har andre kosttilskud gavnlige effekter i forhold til behandling og forebyggelse?
Der findes mange forskellige kosttilskud på markedet i dag, og man kan hurtigt google sig til blogindlæg og artikler, der beskriver positive egenskaber ved mange af disse kosttilskud – også i forhold til at hæmme udvikling af diabetes.
Og Ole Lindgård Dollerup kan godt forstå, at man derfor som person med type 2-diabetes kan føle sig fristet til at afprøve diverse kosttilskud for at se, om det skulle have en gavnlig effekt.
”Det er en jungle. Det er svært at få en fornemmelse af, om det er nogle troværdige kilder – der er så mange stemmer i det her, og det gør det besværligt at være forbruger”, siger han.
”Kosttilskud er dog en fødevare og noget, man kan tage for at berige sin kost. Det er ikke noget, man kan tage for at forebygge eller behandle sygdomme. Det er ikke et lægemiddel. Den skelnen er vigtig”, afslutter Ole Lindgård Dollerup.