Graviditetsdiabetes rammer ca. 3% af alle gravide kvinder i Danmark, og forekomsten er stigende. Studier viser, at mange af de berørte kvinder viser symptomer på angst, depression eller stress efter en graviditetsdiabetes – og derudover har de 50% risiko for at udvikle type 2-diabetes inden for 10 år efter fødslen. Men hvad er sammenhængen? Og kan man nedsætte risikoen for senfølgerne?
Graviditetsdiabetes opstår hos kvinder, der er i risiko for at udvikle diabetes på grund af for eksempel overvægt, og som så bliver ramt af nogle stress-faktorer.
Og en graviditet kan være en stress-faktor, fordi det påvirker kroppen.
Under graviditeten udvikler kvinderne så et lidt højere blodsukker, og det defineres som graviditets-diabetes.
Det fortæller Dorte Møller Jensen, som er klinisk professor og overlæge på Steno Diabetes Center i Odense.
”Graviditetsdiabetes skaber utryghed omkring barnet”, siger hun.
”Kvinden bliver ekstra belastet af det, fordi der skal spises efter en bestemt kostplan, og der skal holdes særligt øje med blodsukkerværdierne. Man introducerer en bekymring, som kommer oveni graviditetsbekymringerne, der er der i forvejen - og det kan nogle gange tippe læsset”, siger Dorte Møller Jensen.
Hos de fleste kvinder forsvinder graviditets-diabetes, efter de har født. Men risikoen for at udvikle type 2-diabetes 5-10 år efter fødslen er kraftigt forøget.
Samtidig er kvinder, der har haft graviditetsdiabetes, i større risiko for at udvikle symptomer på psykisk sygdom end andre.
Familierettet sundhedstilbud kan måske udsætte eller forhindre udviklingen
Dorte Møller Jensen er sammen en gruppe andre forskere i gang med Face-it studiet, der ledes af Professor Helle Maindal, fra Aarhus Universitet.
Hovedformålet med studiet er at undersøge, om et familiebaseret sundhedstilbud kan reducere kvindernes vægt og dermed indirekte risikoen for senere type 2 diabetes.
I studiet undersøges det også, om man kan finde frem til sammenhængen mellem psykisk sygdom og sukkerstofskiftet hos kvinder, der har haft graviditetsdiabetes.
Og så undersøges det, om et face it-forløb kan forbedre kvindernes psykiske velbefindende.
”Alene det at få belyst, at der altså er en stor sammenhørende forekomst mellem de to typer sygdomme vil gøre en forskel, tror jeg. Som det er nu, så retter vi vores behandling meget mod blodsukrene – både i graviditeten og efter. Men vi vil muligvis få meget mere ud af det, hvis vi havde en mere holistisk vinkel på det”, siger Dorte Møller Jensen.
Forskningsprojektet består af mange studier
Face it-projektet består af mange forskellige delstudier.
Først får en række kvinder – 225 i alt - der har haft graviditetsdiabetes, nogle ekstra besøg af en sundhedsplejerske.
Sundhedsplejersken har fokus på helt husstanden - både mor, partner og barn. Face it er nemlig orienteret mod hele familien.
Mor og far får taget blodprøver. De får også målt vægt, højde og fedtprocent.
Morens sukkerstofskifte undersøges ved en sukkerbelastningstest 3 og 12 måneder efter fødslen.
I tillæg udfylder mor og partner et spørgeskema 3 og 12 måneder efter fødslen.
Derudover kigger man så på koblingen mellem mental sundhed og graviditetsdiabetes. Det undersøges gennem 4 delstudier.
Her gennemgår forskerne blandt andet det, som allerede er skrevet om sammenhængen mellem depression, angst og stress i forhold til graviditetsdiabetes.
De kigger også på, om de i forskellige tidsintervaller efter fødslen kan få øje på nogle sammenhænge mellem depression, angst og stress og så sukkerstofskifterelaterede risikofaktorer for type 2-diabetes.
Til sidst evaluerer forskerne på, om det et år efter fødslen har gjort en forskel for kvinderne, at de har været en del af Face it.
Dorte Møller Jensen håber på, at forskerne bliver i stand til at vurdere, om det er graviditetsdiabetes, der trigger udviklingen af psykisk sygdom.
”Det er min forventning, at eftersom vi ser en sammenhæng mellem depression og type 2-diabetes, så kan vi måske få øje på nogle risikofaktorer i et tidligt stadie”, siger hun.
”Hvis vi kan finde noget allerede i tidligere stadier, så kan vi måske også blive klogere på, hvad der kommer først i forhold til at udvikle en depression - og måske kan vi gøre noget for at forebygge det”.
Det underbelyste område vil blive belyst
Det er målet, at kvinder i højrisikogrupper fremover vil kunne modtage støtte på et tidligere tidspunkt og derved sænke risikoen for at udvikle enten en fysisk eller psykisk lidelse.
”Jeg tror på, der vil komme mange flere studier på det her område. Det er underbelyst område lige nu. Vi skal forhindre, at kvinderne får diabetes, og vi skal også forhindre, at de får depression – og hvis vi er opmærksomme på, at begge dele er noget, der kan ske for den her gruppe, så skal vi sørge for at følge op på dem og sørge for at fange det, som skal behandles”, siger Dorte Møller Jensen.