Udvidet åbningstid for børn og unge

I samarbejde med Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland har Steno Diabetes Center Nordjylland etableret udvidet åbningstider til børn og unge udenfor diabetesambulatoriernes almindelige åbningstider.

Både forældre til et barn/ung med diabetes, men også unge diabetikere, efterspørger udvidede åbningstider. Det vil sige få behandlingstider til relevante tilbud, råd og vejledning udenfor diabetesambulatoriernes almindelige åbningstider. Dette blandt andet så diabetes ikke påvirker arbejdsliv og skole i unødvendigt omfang.

 

For at imødekomme behov og efterspørgsel er der fra 1. september 2019 etableret udvidet åbningstid i Børneafdelingen i Aalborg og Hjørring. 

 

 

Målgruppen for de udvidede åbningstider

 

Målgruppen er børn og unge med diabetes samt forældre til et barn/ung med diabetes. Ved stor efterspørgsel tilbydes tiderne til de patienter, der fagligt set vurderes at have det største behov. Det kan eksempelvis være familier eller unge med særlige sociale eller praktiske udfordringer, eller hvis patienten har mange udeblivelser.

 

For at blive henvist til tilbuddet, skal patienter eller pårørende henvende sig til personalet i deres lokale diabetesambulatorium.