Gravide med diabetes kan nu skrive direkte med deres behandlere i MineAftaler
Med patientdialogen i MineAftaler bliver kommunikationen mellem patient og behandler enklere og mere sammenhængende. De gravide kan stille spørgsmål og få svar undervejs i deres forløb – og samtidig kan både diabetesteamet og Gyn-Obs følge med i kommunikationen.
“Funktionen gør en forskel for både patienter og personale. Patienterne oplever større tryghed, og vi får en mere effektiv og sammenhængende kontakt,” fortæller diabetessygeplejerske Heidi Østergaard.
Selvom funktionaliteten stadig er ny og under udvikling, har SDCN valgt at tage den i brug for gravide med diabetes. Erfaringerne skal bruges til at videreudvikle den digitale patientdialog – både lokalt og på tværs af regionen.
I Farsø har løsningen været i brug siden efteråret 2023, og i maj 2025 blev den også en del af tilbuddet i Aalborg.
Læs mere om MineAftaler og SDCN’s digitale løsninger her.