Steno Partner

En styrket diabetesindsats i hele Region Nordjylland fordrer et stærkt og velfungerende samarbejde mellem SDCN og Regionshospital Nordjylland. Med etableringen af SDCN implementeredes en ny samarbejdsmodel, hvor Regionshospital Nordjylland fik status af Steno Partner. De modtager en driftsbevilling fra SDCN til konkrete formål. Steno Partner-aftalen evalueres hvert år i dialog mellem centerdirektøren for SDCN og direktionen for Regionshospital Nordjylland.

På Regionshospital Nordjylland foregår fortsat udredning og behandling af både børn, unge og voksne patienter med diabetes på hovedfunktionsniveau i Hjørring.


Som Steno Partner udvikler og afprøver Regionshospital Nordjylland en række af de supplerende aktiviteter fra SDCN og de er med til at sikre, at resultaterne af udviklingstiltag og kvalitetsløft i diabetesindsatsen udbredes til hele regionen.

Aftalen bygger videre på det arbejde, der allerede i dag finder sted ved Regionshospital Nordjylland med henblik på at styrke og udvikle behandlingskvaliteten, den kliniske diabetesforskning samt personalets kompetencer på diabetesområdet.

 

Opdateret