Hjemmesygeplejerske i praktik hos SDCN

Med et stigende antal borgere med diabetes i hjemmeplejen, og flere komplekse opgaver, der flyttes fra hospitalet til den kommunale sektor, er det afgørende, at hjemmesygeplejersker får opkvalificeret deres kompetencer inden for diabetes, så de kan hjælpe borgeren bedst muligt med insulin og forebyggelse af komplikationer.

Du får i denne artikel en fortælling om den kommunale hjemmesygeplejerske Gitte, der har været i praktik i Steno Diabetes Center Nordjylland som et led i sin specialuddannelse i borgernær sygepleje.

 

En uges praktik

Gitte Kjær Lyn-Knudsen er ansat som kommunal hjemmesygeplejerske, men var i sidste uge i praktik hos SDCN på Aalborg Universitetshospital, hvor hun fulgte vores diabetes- og pumpesygeplejersker, bioanalytikere og fodterapeut.

Gitte er ved at tage at tage en specialuddannelse i borgernær sygepleje og har under sin specialuddannelse også været en tur på neurologisk, lungeafsnit, rehabiliteringscenter, psykiatri og i almen praksis.

Som Gitte fortæller, er det som kommunal sygeplejerske meget givende at blive klogere på specialiseret diabetesbehandling på et hospital. I kommunerne kommer der flere og flere borgere til med diabetes, og det er derfor vigtigt, at hun er klædt bedre på til at arbejde med sygdommen.

 

Kompleksiteten stiger

 

Det, der gør diabetes til en kompleks sygdom for hjemmesygeplejersker, er ifølge Gitte nødvendigvis ikke det medicinske og kliniske, fx hvilken dosis der skal gives. Det er i højere grad den organisatoriske kompleksitet, der kan medføre udfordringer. Eksempelvis at have styr på kommunikationsvejene mellem kommunerner og på tværs af sektorer:

Hvor kan jeg henvende mig? Hvad kan jeg forvente af min tværfaglige samarbejdspartnere? Og hvordan er andres praksis, når de håndterer borgere og patienter med diabetes?

Som Gitte fortæller har praktikken givet hende en større forståelse for borgerens vej igennem sundhedssystemet, fx ved at se, hvordan praksis er, når hospitalet modtager blodsukkerprofiler fra hjemmeplejen, eller når hospitalet modtager telemedicinske billeder af diabetiske sår, som de sender fra hjemmeplejen.

Ifølge Gitte oplever de i hjemmeplejen især, at sår hos diabetesborgere fylder meget og er noget de bruger rigtigt meget tid på. Det er derfor positivt at få et mere virkelighedsnært billede af, hvordan hospitalspersonalet håndterer borgerens sår. 

Det har samtidigt været positivt for hende at tale med en specialiseret fodterapeut og diætist for at forstå, hvilke forventninger hun skal have til andre faggrupper for at give borgeren den bedste pleje af deres diabetes.

 

Hvad har hun lært?

 

✔️ Hun vil gøre det til kutyme at sende borgerens blodsukkerprofil ind til hospitalet, før borgeren skal undersøges.

✔️ Hun vil stille flere spørgsmål om borgeren og evt. bede om flere målinger, hvis assistenter spørger, hvor meget blodsukker de skal give.

✔️ Hun vil benytte sig af Diabetes Hotlinen og ikke være påpasselig for at ringe til hospitalet med akutte spørgsmål.

✔️ Hun vil bruge hjemmeplejens tilknyttede fodterapeuter noget mere og stille flere krav til dem.

✔️ Hun vil blive bedre til at indtænke diætister i plejen af borgeren.

 

 

Om "Borgernær sygepleje"

 

- Uddannelse henvender sig til hjemmesygeplejersker og sygeplejersker i almen praksis.

- Uddannelsen styrker de kliniske - og organisatoriske kompetencer samt evnen til at skabe et sammenhængede patientforløb.

- Uddannelsen tager et år med skole og praktik, og har to eksamener undervejs. 


Læs mere om uddannelsen her.