Forældre til børn med type 1-diabetes kan deltage i nyt forældreforløb
At være forælder til et barn eller en ung med type 1-diabetes kan være forbundet med mange bekymringer og ekstra opgaver i hverdagen. Samtidig kan egen trivsel og mentale sundhed let komme i baggrunden.
Derfor tilbyder Steno Diabetes Center Nordjylland i samarbejde med Fonden Mental Sundhed et forældreforløb, hvor forældre til børn og unge i alderen 0–17 år med type 1-diabetes kan mødes og arbejde med deres egen trivsel. Forløbet ledes af en psykolog og giver mulighed for både faglig viden, refleksion og erfaringsudveksling med andre forældre i samme situation.
Forløbet indeholder blandt andet
- Et fysisk kick-off i enten Aalborg eller Aarhus
- Fire online sessioner med en forældregruppe
- To individuelle samtaler med en psykolog
- Adgang til en online kursusportal i hele 2026
Der oprettes to hold i foråret 2026 med plads til i alt 24 forældre – 12 i Aalborg og 12 i Aarhus. Forløbet er for forældre, der er bosat i Region Nordjylland eller Region Midtjylland.
Tilmelding
Du kan læse mere om forløbet og se datoer her:
https://fondenmentalsundhed.dk/foraeldreforloeb/
Tilmeld dig ved at sende en mail til info@fondenmentalsundhed.dk med dit navn, telefonnummer og om du vil på holdet i Aarhus eller Aalborg. Herefter vil du blive kontaktet med mere information.