Johan Røikjer vil forudse risikogrupper for diabetes nerveskade

Over de næste syv år vil over 200 personer med diabetes blive fulgt årligt i et nyt forskningsprojekt finansieret af Steno Diabetes Center Nordjylland. Her vil man følge udviklingen af nye nerveskader hos mennesker med type 1-diabetes, så man i fremtiden bedre kan forudsige, hvem der er i risiko for at blive ramt af senkomplikationen.
 

Hvis man har diabetes, har man ca. 50 % risiko for at blive ramt af diabetes nerveskade af en eller anden form i løbet af livet. 

Langt de fleste, vil opleve problemer med deres fødder og have øget risiko for at få diabetes fodsår. Andre vil kunne mærke det i fingerspidserne, hvor fingrene ligesom fødderne kan stikke og prikke, blive følelsesløse eller gøre ondt. 

Nerveskader kan også sætte sig på muskler, samt de indre organer og blodkar (f.eks. hjerte, blodkarvejrtrækning og mave-tarm funktion) og medfører alverdens problemer.

- Nogle er heldige og får en mild grad men andre bliver virkelig invaliderede af diabetes nerveskade, da de får skrækkeligt ondt, når nerverne går i stykker. Det er forskelligt hvordan det rammer, men det er helt sikkert at utroligt mange rammes af det, fortæller Johan Røikjer.  

 

- Det bedste vi kan gøre lige nu, er at opdage skaderne så tidligt som muligt, så vi kan identificere de personer vi i fremtiden skal sætte ind med en forebyggende behandling overfor. For nuværende er målet primært at vedligeholde eller øge livskvaliteten for de ramte, fortæller Johan Røikjer.  

 

Hvor meget strøm skal der til

Da Johan Røikjer fortæller om sit forskningsprojekt, sidder han med et apparat, som minder om noget man brugte i fysikundervisningen i Folkeskolen. 

 

Teknologien kaldes "Perception Threshold Tracking" og virker ved at aktivere de forskellige nervefibre i huden. Teknologien har mange facetter, men overordnet kan man sige, at jo mere nerveskader man har, jo mere strøm skal der gives før nervefibrene aktiveres.

 
Det er ikke noget nyt påfund at sende strøm ind under huden for at måle nervers tilstand. Dette er en typisk procedure for at teste de store nerver i kroppen. Det nye er, at man nu også sender strøm ind for at måle de små nerver, hvilket er noget man ikke tidligere har kunnet.
 
- Det er svært at teste de små fibre ordentligt og hurtigt i klinikken, men med "Perception Threshold Tracking" kan en hurtig screening af både de små- og store nervefibre foretages i løbet af 5 minutter. Så teknologien giver os muligheder for at undersøge nerveskader på en ny og hurtig måde, fortæller Johan Røikjer og sender en stor tak til hans samarbejdspartnere ved Integrative Neuroscience hos Aalborg Universitet, der har været altafgørende i udviklingen af metoden:
 
- Samarbejdet med Aalborg Universitet har gjort, at vi kan anvende avanceret teknologi, som vi ellers aldrig havde haft adgang til. Universitetet har over mange år og via mange ph.d-studier skabt en unik teknik, som vi nu skal teste i klinikken. Uden samarbejdet med universitetet, ville studiet se langt anderledes ud, og teknologien ville sandsynligvis stadig ikke være at finde i den kliniske virkelig, hvor den egentlig hører til, fortæller Johan Røikjer. 
 

Effektiv behandling ligger stadig et stykke ud i fremtiden

Johan Røikjer håber han med sin forskning kan bidrage til at fremme udviklingen af mere effektiv og specifik behandling af nerveskade, men det er ifølge Johan lidt ude i fremtiden, men han er overbevist om tidlig opsporing er første skridt i retning af en bedre behandling:

- Mange eksisterende studier er foregået på personer, der allerede har nerveskader, men det er svært at genskabe nerveskader der allerede er sket. Derfor har vi fokus på tidlig detektion og bestemmelse af hvem der rammes, så vi kan blive bedre til at handle forebyggende og teste ny medicin på de rigtige personer, fortæller Johan Røikjer.

Diabetes nerveskader er et stort problem, men det er også et problem, der stadig ikke er så meget opmærksomhed omkring:

- Grunden til vi ikke har mere fokus på det er nok, at det for nuværende er svært at gøre noget ved det. Der findes ikke en specifik effektiv behandling, og det er derfor svært at behandle i praksis, fortæller Johan Røikjer, og fortsætter:

- Det bedste vi kan gøre lige nu, er at opdage skaderne så tidligt som muligt, så vi kan identificere de personer vi i fremtiden skal sætte ind med en forebyggende behandling overfor. For nuværende er målet primært at vedligeholde eller øge livskvaliteten for de ramte.

Ifølge Johan Røikjer vil man sandsynligvis i fremtiden - måske om 10 år - kunne udvikle en ny medicin, der kan beskytte nerverne. Men dette kræver lige nu mere viden:

- For at kunne udvikle ny medicin, er det vigtigt først at finde ud af, hvem der har øget risiko for at få nerveskade. Kan vi finde de personer, vil man bedre kunne designe og teste ny medicin i kliniske studier, fortæller Johan Røikjer.

 

 

Rekruttering af patienter

Efter sommerferien påbegynder Johan Røikjer en rekruttering af patienter, der i de næste syv år vil blive tjekket en gang om året på Aalborg Universitetshospital for begyndende udvikling af nerveskader.

Her vil over 200 patienter blive undersøgt årligt, hvilket vil blive lagt i forbindelse med deltagernes sammedagsscreening på Aalborg Universitetshospital. Deltagerne skal her have lavet op til to timers undersøgelser, hvor der blandt andet anvendes elektrisk strøm, priktests, varm- og kulde-undersøgelser, biopsitagning fra foden og meget andet.

Udover at deltagerne forinden ikke skal være ramt af nerveskader, så er det afgørende at deltagerne, der inkluderes, forventer, at de fortsat følges på Aalborg Universitetshospital de næste 7-8 år. 

- Vi følger deltagerne over de næste 7-8 år, så vi kan holde øje med, hvordan tidligere nerveskader udvikler sig over tid. Problemet ved nerveskade er, at de ofte udvikler sig meget langsomt. Det er derfor helt afgørende, at deltagerne er klar på at blive fulgt i de næste mange år, fortæller Johan Røikjer.

Som Johan pointerer, er det lidt atypisk at et forskningsstudie varer så langt tid, og dette netop er en mulighed de nye Steno Diabetes Centre muliggør:

- Vi har fået mulighed for at køre et langt forskningsstudie, som det normalt ellers ville være svært at få funding til. For typisk vil folk gerne se resultater hurtigere. Det er her en stor fordel, at vi har Steno centrene, hvor man kan tænke lidt mere langsigtet på forskningsområdet, slutter Johan Røikjer.

Opdateret