Grundlag for tværsektorielt samarbejde

 

1. Politisk afsæt

Der vil til enhver tid blive taget afsæt i gældende regionale strategier og rammer for diabetesindsatsen. Det betyder i praksis, at den gældende tværsektorielle samarbejdsaftale om type 2-diabetes vil være med til at danne afsæt for arbejdstilgang og indsats.

 

2. Fokusområder i Tværsektorielt Samarbejde

SDCN udarbejder løbende handleplaner for området. I handleplanen beskrives fokusområder, ambitioner og målsætninger for det tværsektorielle samarbejdsområde - dog er handleplanen et dynamisk dokument med plads til, at vi løbende bliver klogere og at område og indsats kan udvikle sig i samarbejdsrelationen.

 

3. Etablering af samarbejde

Samarbejdsrelationer indenfor det tværsektorielle område kan etableres ad flere veje. Det kan for eksempel ske ved at SDCN initierer samarbejdet gennem en invitation til et konkret projekt eller ved at en mulig samarbejdspartner identificerer et område hvor der er et potentiale for et projektsamarbejde.
SDCN er en uhøjtidelig organisation, og alle henvendelser tages seriøst, uanset afsender.

 

4. Data om diabetespopulationen

Som afsæt for det konkrete samarbejde er det vores erfaring, at data til afdækning af diabetespopulationen tjener som et relevant værktøj til at skabe et fælles afsæt for dialog om diabetesområdet og mulige samarbejdsindsatser. SDCN har adgang til forskellige typer data om diabetespopulationen, og det kan være med til at tegne et billede af, hvor det går godt og hvor der kunne være plads til en særlig opmærksomhed. Dermed kan data fungere som afsæt for konkrete projektsamarbejder og indsatser. Data kan naturligvis kun fremvises som aggregerede data, og der er selvklart ikke tale om patienthenførbare data, men data opleves alligevel som relevant som værktøj til at pege i retningen af f.eks. en geografisk tendens i et afgrænset område, f.eks. en kommune.

Opdateret