Det behovsdrevne ambulatorium
En vigtig del af fremtidens diabetesbehandling er, at behandlingen tager udgangspunkt i dig. I det behovsdrevne ambulatorie ser vi på din hverdag, dine data og dit aktuelle behov.
Tidligere har mange haft besøg med faste intervaller. I dag ved vi, at behovet kan variere. Nogle har brug for hyppigere kontakt i perioder, mens andre har det godt med færre besøg.
Hvad betyder det for dig?
- Du får din indkaldelse ca. 1-2 måneder før din næste aftale
- Der kan være kortere eller længere tid mellem dine besøg
- Du får flere muligheder for kontakt, fx video, telefon eller beskeder via appen MineAftaler
I løbet af juni vil du få mulighed for at kontakte din behandler i appen MineAftaler. I MineAftaler samles alle aftaler og informationer fra hospitalerne i Region Nordjylland ét sted. Her bliver du tilknyttet et forløb med dit team. Det gør det muligt at skrive beskeder til dit team via beskedfunktionen.
Beskederne besvares primært af din kontaktsygeplejerske. Vi bestræber os på at besvare beskeder indenfor fem hverdage. Beskederne bliver ikke set i weekender og på helligdage.
Du kan læse mere om MineAftaler her: https://stenodiabetescenter.rn.dk/Service/Om-SDCN/Viden-om-diabetes/Digitale-vaerktoejer/MineAftaler
Når vi planlægger din behandling
Næste gang vi ses, planlægger vi sammen, hvordan dit forløb bedst tilrettelægges.
Vi tager udgangspunkt i din situation og taler om din hverdag, din trivsel, dine målinger og dine erfaringer med behandling og teknologi. På den måde sikrer vi, at dit forløb giver mening for dig.
Vores mål
Vi ønsker, at du oplever et fleksibelt forløb, og at du får hjælp, når du har brug for den.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller har behov for hjælp i forhold til din diabetes.
Kontaktmuligheder
Opdateret