Nye forskningsresultater viser overordnet positiv effekt af Sten-O starter

Hos Steno Diabetes Center Nordjylland har vi modtaget de første resultater af følgeforskningen på vores digitale projekt Sten-O starter. Forskningsresultaterne kommer fra vores samarbejdspartner University College Nordjylland (UCN) og udgør en kvalitativ evalueringsdel.

Følgeforskningen af det digitale projekt Sten-O starter udføres af UCN og derudover Aalborg Universitet (AAU). UCN har stået for en kvalitativ evalueringsdel, mens AAU udfører klinisk forskning som del af følgeforskningen. Man kan nu læse UCNs kvalitative evaluering af det digitale univers.


Sten-O Starter er et digitalt univers udviklet til opstartsforløb for børn og unge med nyopdaget diabetes. Undervisningskonceptet bruges både under indlæggelse på børneafdelingerne på Aalborg Universitetshospital og regionshospitalet i Hjørring, men er også tilgængelig som app, således at børnene har viden om diabetes ved hånden i deres hverdag.


UCN har i deres evaluering udført kvalitative interviews med børn med nyopdaget diabetes før og efter implementeringen af Sten-O starter. Derudover har man målt på børnenes generelle trivsel.

Find rapporten 

 

Man forventer at AAU’s kliniske forskningsresultater publiceres i slutningen af 2023. Dog ved man allerede nu, at man har set en positiv effekt på børnenes langtidsblodsukker, efter Sten-O starter universet er taget i brug i barnets forhandlingsforløb. Sten-O starter kan være en del af grunden for denne positive effekt.

 

Læs mere om følgeforskningen af Sten-O starter og det virtuelle univers 

Opdateret