ADAPT-T2D
Forskningsprojektet er finansieret af Innovationsfonden og Novo Nordisk. Derudover er samarbejdspartnerne på projektet Steno Diabetes Center Sjælland, Novo Nordisk A/S, Aalborg Universitet, DTU, Cambridge Universitet og Glooko AB.
Formål med forskningsprojektet
I ADAPT-T2D ønsker man at udvikle cloud-baserede og personaliserede behandlinger for at forbedre insulinbehandlingen af personer med type 2-diabetes. Dette har potentiale til at kunne resultere i, at personer med type 2-diabetes behandlet med insulin får et lavere og mere stabilt blodsukker, som vil betyde en nedsat risiko for senkomplikationer.
Metode og fremgangsmåde
I projektet køres der to kliniske studier, hvor data fra det første studie bruges til at udvikle behandlingsmodeller, som der testes i det andet studie. I et stort klinisk studie (DiaMonT) med 400 deltagere med type 2-diabetes på insulin vil man opsamle diverse data, såsom vævssukker, insulinforbrug og aktivitet. Disse data benyttes til at udvikle avancerede matematiske modeller - såkaldt algoritmer, der kan hjælper klinikeren og patienten med at forbedre justeringen af insulin og dermed få et mere optimalt blodsukker. Her iblandt har Steno Diabetes Center Nordjylland ansvaret for at udvikle en algoritme, der kan forudsige ubehagelige episoder med lavt blodsukker. Algoritmen/algoritmerne testes i et mindre studie i slutningen af projektet med 40 deltagere. Der arbejdes efterfølgende på, hvordan algoritmerne kan implementeres i klinisk praksis.
Status på projektet
Nuværende status på forskningsprojektet (September 2021) er, at DiaMonT-studiet er begyndt, og de første fem deltagere er i gang. Flere af projektparterne er gået i gang med at udvikle algoritmer baseret på historiske data, som herefter kan videreudvikles på data fra DiaMonT-studiet.
Forskningsprojektet løber fra 2019 til 2024.
Flere forskningsprojekter
- Beslutningsstøtte til estimering af insulindosis ved type 2-diabetes
- Beslutningsstøtteværktøj til revurdering af medicinsk behandling af personer med type 2-diabetes
- Database til kortlægning og bremsning af udvikling af diabetesnerveskader
- Diabetes, fald og knoglebrud
- Diabone2
- Kontinuerlig glukosemonitorering til støtte af personer på oral antidiabetisk behandling
- Kontinuert glukosemonitorering hos diabetespatienter i hæmodialyse
- Kunstig intelligens til forudsigelse af hypoglykæmi
- MEDON
- Multidisciplinær team tilgang til diagnosticering og behandling af diabetespatienter med co-morbiditeter
- Øjenscreening i almen praksis
- Real-world Evaluation of the Costs and Causes of Fractures in patients with Diabetes Mellitus
- Tarmmikrobiotaens betydning for gestationel diabetes mellitus
- TONICS
- Undersøgelse af biomarkører som prædiktor for hjertesvigt hos patienter med type 2-diabetes uden tidligere erkendt hjertesygdom
Opdateret