Diabetes og mental sundhed
Lev godt med diabetes
At leve med diabetes handler ikke kun om fysiske og praktiske udfordringer, men også om at navigere gennem de følelsesmæssige og mentale sider af sygdommen. Langt de fleste lever godt med diabetes, men det er helt normalt også at have perioder, hvor det er særligt svært.
Det kan du læse mere om på siden “Diabetes kan påvirke dig mentalt”
Diabetes kan være uforudsigelig
Diabetes kræver din opmærksomhed døgnet rundt. Det kan helt naturligt give ekstra belastninger og bekymringer i din hverdag og gå ud over dit humør og din trivsel.
Diabetes kan være uforudsigelig. Selvom du gør alt det rigtige, vil der være tidspunkter, hvor dit blodsukker svinger og er svært at regulere. Her er det vigtigt at huske, at det gode liv med diabetes ikke handler om at gøre alt korrekt. Det er der ingen, der kan.
Du kan læse mere om, hvordan du kan leve godt med diabetes på siden “ Pas godt på dig selv”
Få hjælp og støtte, hvis diabetes fylder for meget
For nogle kan den mentale belastning forbundet med diabetes vokse sig stor og udvikle sig til diabetesstress, angst eller depression. Det er derfor vigtigt, at du får den rigtige støtte, hvis du oplever, at din diabetes begynder at fylde alt for meget i din hverdag.
Det kan du læse mere om på siden “Når diabetes fylder for meget”