Pas godt på dig selv
Vi har brug for balance for at trives
Vi trives bedst, når der er balance mellem de ressourcer, vi har til rådighed, og de belastninger og aktiviteter, der er i vores liv.
Det er ligesom din økonomi. Du kan godt have perioder, hvor du bruger lidt mere, end du tjener, hvis bare der også er perioder, hvor det er modsat, så der gennemsnitligt er balance i regnskabet.
Video - Når du bekymrer dig om din diabetes
Det er normalt at komme i ubalance - men helst ikke for længe
Hvis der er en længere periode, hvor du bruger flere ressourcer, end du har, kommer du i underskud og bliver overbelastet. Det kan for eksempel være pga. travlhed eller konflikter på arbejdet, udfordringer eller konflikter i familielivet, ændringer i dit eller dine nærmestes helbred eller økonomiske problemer.
Når du bliver overbelastet, øges produktionen af hormonerne adrenalin og cortisol. Adrenalin og cortisol påvirker blodsukkeret, og du kan opleve, at det er sværere at regulere blodsukkeret i belastende situationer og livsperioder.
Overbelastning kan komme til udtryk ved f.eks. øget træthed, kortere lunte, nedsat koncentrationsevne, nedsat hukommelse og nedsat initiativ.
Det er godt at finde ud af, hvad der fylder i dine vægtskåle. For nogle er det en hjælp at skrive det ned. Hvad belaster dig? Og hvad giver dig energi og overskud, så du kommer i balance?
Video - Sådan arbejder du med at acceptere din diabetes
8 gode råd til at leve godt med diabetes
Opdateret