Hvordan behandles diabetes ved patienter med kræft?
Når en diabetespatient får kræft, vurder da om patienten får relevant tilpasset diabetesbehandling.
Læg eventuelt et nyt individuelt behandlingsmål, fastsat under hensyntagen til patientens ønske/livskvalitet og kræftprognose.
Hyperglykæmi behandles forskelligt alt efter om patienten har
- Type-1 diabetes
- Type-2-diabetes med god prognose
- Type-2-diabtes med dårlig prognose
Type-1-diabetes
Basalinsulin - undgå ketoacidose og hypoglykæmi.
Hurtigtvirkende insulin til måltiderne.
Type-2-diabetes med god prognose
Behandles som alle andre diabetes-patienter med samme diabetes-status.
Type-2-diabetes med dårlig prognose
Løbende en individuel afvejning af behandlingsbyrde og bivirkninger versus gevinst. Er blodsukkerbehandlingen nødvendig?
Blodsukker < 15 giver sjældent symptomer.
Terminalt kan der eksempelvis gives hurtigtvirkende insulin pn ved blodsukker > 15.
OBS
- Insulinbehandling / SU-præparater giver risiko for hypoglykæmi
- Metformin og GLP-1 giver risiko for vægttab og dermed forringet ET og eventuelt gastrointestinale bivirkninger
- SGLT2 giver risiko for ketoacidose ved akut sygdom
Prednisolon og diabetes
Predniolon-induceret diabetes ses med stigende hyppighed ved høje doser Prednisolon, hvor højdosis Prednisolon-behandling pragmatisk defineres som 30 mg/døgn i min 5 dage. Incidensen
rapporteres at være mellem 30-70%.
Prednisolon til kendt T2D giver forhøjede blodsukre bi-fasisk formiddag/eftermiddag og falder henover natten. Derfor er Insulatard om morgenen er ofte et godt valg. Eventuelt Novorapid til
måltider og ikke til natten.
Start eksempelvis med 0,2-0,3 IE/ kg om morgenen sammen med tablet prednisolon. Øg i henhold til faste blodsukre.
Er fremtidig metabolisk screening af cancerpatienter relevant og er screening for cancer relevant ved patienter med diabetes?
Fakta 2023
- Givet diabetes, er der en 15-25 % øget risiko for gastrointestinale og hormonrelaterede cancere, herunder brystkræft
- Ved cancer og samtidig T2D ses en 20-25 % øget dødelighedAntihormon behandling ved brystkræft øger risikoen for udvikling af diabetes
- Obs at deltagelse i screening for tarmkræft og brystkræft er lavere hos personer med T2D, sammenlignet med personer der ikke har T2D
Udarbejdet af arrangørgruppen for Steno Diabetes-konferencen repræsenteret ved Annelli Sandbæk, Steno Diabetes Center Aarhus