Fremtidens patienter

Hvordan ser sundhed ud for dem, der vokser op nu? Fremtidens patienter – særligt Generation Z og Alpha – er vokset op i en digital tidsalder og forventer løsninger, der er lige så fleksible, hurtige og personlige som den teknologi, de bruger hver dag. De ønsker ikke blot adgang til sundhed – de ønsker medindflydelse og sammenhæng i deres liv med en kronisk sygdom.

På baggrund af dybdegående dataindsamling og analyse har vi identificeret fire nøgletemaer, som bør præge fremtidens patienttilbud:

1. Digital respons: Fremtidens patienter forventer nem og hurtig adgang til sundhedsydelser via digitale kanaler – herunder booking, chat, videokonsultation og feedback. Lang ventetid eller manglende digital tilgængelighed kan føre til, at de mister tilliden eller søger information og støtte andre steder.

2. Patientcentreret medskabelse: Behandlingen skal være individualiseret og opleves som meningsfuld. Patienter vil være medskabere af deres egne forløb og ønsker at kunne påvirke valg og tiltag. Data skal anvendes proaktivt og understøtte en ligeværdig samtale.

3. Specialiseret trivselsstøtte: Mange unge oplever psykisk sårbarhed eller har en neurodivergent profil, hvilket kræver ekstra støtte – ikke kun i relation til sygdommen, men også til de administrative og praktiske aspekter af livet med diabetes. De har brug for at føle sig set og støttet - både før og efter konsultationen.

4. Livsmestring og viden der virker: De søger viden online, men har brug for trygge, troværdige kilder, der taler deres sprog og findes på deres platforme. Det stiller krav om at vi er til stede med kortfattet, visuel, aktuel og tilgængelig information, som understøtter livsmestring i hverdagen.

Derfor samarbejder vi med både patienter, klinikere og eksterne eksperter for at udvikle nye løsninger, modeller og tilbud, som møder de behov, der kommer – ikke bare dem, vi allerede kender. Vi arbejder også med fremtidsforskere og generationseksperter for at forstå adfærds- og kommunikationsformer hos disse målgrupper og tilpasse os herefter. Fremtidens patienter kræver fremtidssikrede løsninger – og vi er i gang med at skabe dem. For at udvikle nye idéer. Vi undersøger tendenser, skaber samskabelsesforløb og holder os opdaterede på megatrends. Vores mål er at være et skridt foran – til gavn for de kommende generationer.

Opdateret