11. Kan multisyge med diabetes fremover nøjes med at se én behandler?

Det kaldes også for komorbiditeter, når man ud over sin diabetes har en eller flere andre kroniske sygdomme. 

Og når man behandles for flere kroniske sygdomme ud over sin diabetes, kan man komme til at føle sig som en kastebold i det danske sundhedsvæsen, som er meget siloopdelt, siger Jonas Dahl Andersen, der er ved at undersøge, om behandlingen kan samles ét sted.

Jonas Dahl Andersen er uddannet fysioterapeut og har en kandidat i Klinisk Videnskab og Teknologi.

Vi har i sundhedsvæsenet dygtiggjort os i at behandle enkeltsygdomme, men når man har flere sygdomme, kan man tale med en hjertelæge den ene dag, en nyrelæge den anden dag og så sin diabeteslæge den tredje dag, siger han.

Endnu værre bliver det, hvis man både har forløb hos en praktiserende læge og på et eller flere hospitaler samtidig.

Det går udover kommunikationen med patienten, men også mellem sundhedspersoner, og det kan gå ud over sygdomsforløbet. Får du fx meget medicin, kan det være svært at overskue sin behandling, som i sidste ende går udover motivationen til at tage sin medicin, siger Jonas Dahl Andersen.

Og man kan stå med meget af ansvaret for behandlingen selv, fordi hvad der er godt for den ene sygdom, ikke altid er godt for den anden, siger han.

 

Vil samle behandlingen

Jonas Dahl Andersen undersøger derfor sammen med Steno Diabetes Center Nordjylland og Aalborg Universitet, om man kan samle alle behandlerne i et team, der kan diskutere en persons situation, medicin og andre ting, som er vigtige at få drøftet og dermed forhåbentligt forbedre livskvalitet og behandling. 

Og så skal personen med diabetes kun mødes med én behandler og modtage vigtig information fra ét menneske, siger han.

Det kan være gavnligt for mennesker med alle typer diabetes, at behandlerne mødes i det, forskerne kalder for mulitidisciplinære teams.

 

Har kigget på tidligere forskning

Forskerne undersøger to forskellige ting i deres projekt.

Først har de kigget på, hvad der allerede er undersøgt rundt omkring i verden om de beskrevne mulitidisciplinære teams.

Det er nyt at tænke i de her teams i diabetes-sammenhæng, så der er ikke forsket så meget i det, men man har stor erfaring med at anvende multidisciplinære teams til behandling af kræft, så det har vi kunne sammenligne med, siger Jonas Dahl Andersen.

Undersøgelsen viste, at der er stor forskel på antallet og typerne af læger, der indgår i multidisciplinære teams.

Så det er svært at komme med et bud på, hvordan et optimalt team ser ud, siger Jonas Dahl Andersen.

 

Derfor er vi nødt til at prøve os frem nu og så evaluere på det senere.

 

 

Tegn på positive effekter

Forskerne kunne dog se, at der er tegn på, at brug af mulitidisciplinære teams kan forbedre langtidsblodsukkeret, mental sundhed og mindske risiko for amputationer og fodsår.

Det kan også mindske antallet af indlæggelser, og så er der også en god økonomi i det, fordi man bruger færre ressourcer samlet set.

Dog kunne vi ikke se i litteraturen, at patienterne oplevede en forandret livskvalitet. Men det kan dog godt skyldes den måde, man har undersøgt patienternes livskvalitet. Der gik nok for lang tid, fra folk havde været en del af et team og til de blev spurgt, om de havde fået det bedre, siger Jonas Dahl Andersen.

 

Overvejende er det dog positive effekter, der kan ses, siger han.

 

Forandret praksis

Næste step i forskningsprojektet er, at Jonas Dahl Andersen og hans kolleger vil undersøge, hvordan det er gået med at anvende multidisciplinære teams i Region Nordjylland.

I Nordjylland har man afprøvet disse teams i et stykke tid, og vi vil interviewe lægerne om, hvad deres erfaringer er, siger han.

 

Og på den baggrund forhåbentlig blive klogere på, hvordan man sammensætter et team, der gør behandlingen bedre og øger patientens livskvalitet.

Jonas Dahl Andersen håber at have nogle resultater klar i efteråret 2024, hvor han skal færdiggøre sin Ph.d.

Jeg håber, at de her personer med flere sygdomme får et mere sammenhængende behandlingsforløb, siger han.