5. Der er brug for diabetesvenlige måltider og mere bevægelse for plejehjemsbeboere med overvægt og diabetes

I mange år har fokus på plejecentrene været på at undgå underernæring af beboerne.

Men for nogle år siden blev Tenna Christoffersen opmærksom på, at centrene også bør sikre, at beboere med type 2-diabetes og overvægt ikke blot får nok næring, men også en diabtesvenlig kost.

Jeg har i mange år arbejdet med eftervidereuddannelse af plejepersonale og blev i den forbindelse opmærksom på, at mange af de ansatte ikke vidste, hvordan de skulle håndtere beboere med diabetes og overvægt, siger hun.

Tenna Christoffersen er lektor ved Professionshøjskolen Absalon.

Nu undersøger hun så som led i sin ph.d., hvilke sundhedsindsatser der kan gavne plejecenterbeboere med type 2-diabetes og overvægt.

 

Bruger undvigelsesmanøvrer

Projektet hedder ”Indsatser med fokus på ernæring og bevægelse for overvægtige, ældre plejecenterbeboere med diabetes” - forkortet “IFEBOD” - og består af to delstudier, hvor af det første er færdigt.

Her har Tenna Christoffersen interviewet beboere på seks plejecentre i Odsherred.

De fortalte, at det kan være svært at indtage den rette kost. Der serveres for eksempel en del kage som mellemmåltider, og det er jo meget energitæt mad, som ikke indeholder nok proteiner, vitaminer og andre gode ting, siger hun.

 

Derfor bruger mange af beboerne undvigelsesstrategier, så de ikke spiser for meget kage. For eksempel ved inden at spise et stykke rugbrød, der giver noget mæthedsfornemmelse.

 

Men det er ikke let at undvige den energitætte mad på plejecentrene i dag, og derfor er der mange, som kæmper med det, og nogle kommer til at føle, at de mangler rygrad.

 

 

Mere bevægelse

Der er også mange af de pågældende beboere, som ønsker at bevæge sig mere.

Der er en del aktiviteter på plejecentrene som f.eks. banko eller gåture, når frivillige kommer forbi og går en tur med beboerne.

De, som har diabetes og overvægt, vil gerne deltage i sådanne aktiviterer, men har brug for støtte fra personalet, og det er bare ikke altid muligt, når personalet har travlt, siger Tenna Christoffersen.

Andre kan være demente eller have andre kognitive udfordringer, som gør det svært eller umuligt at leve diabetesvenligt uden den rette støtte fra personalet.

Overordnet er beboerne dog meget tilfredse med at bo på plejecenter.

Men de kan føle, at de kommer til at leve isoleret, og de savner kontrol over dagligdagslivet, siger Tenna Christoffersen.

 

Personalet har travlt

Hun har også interviewet ansatte på plejecentrene.

De fortæller, at de mangler viden om, hvordan de kan støtte beboerne, siger Tenna Christoffersen.

 

Og personalet kan heller ikke stå for det hele alene. Der er også brug for de rette rammer, som gør det lettere for beboerne at klare sig uden megen støtte.

 

Brug for forandringer

2. del af Tenna Christoffersens undersøgelse handler om at finde løsninger på problematikkerne.

Der skal skabes nogle forandringer, siger hun.

I løbet af 2023 vil der derfor blive afprøvet en række tiltag på de seks plejecentre for at se, hvad der i praksis kan komme til at fungere.

I forhold til kosten vil vi se på, at de pågældende beboere får mad, som både smager godt og imødekommer behovet for næring, siger Tenna Christoffersen.

 

De er ofte småtspisende, så det skal prioriteres, hvad der spises mest af og hvornår. Det er for eksempel vigtigt med protein i de store måltider og helst fra morgenstunden, så gerne noget æg til morgenmad. Og så skal de helst ikke have en lang nattefaste, så natmad kunne være idé, siger hun.

 

Og så skal der selvfølgelig også være plads til et stykke kage indimellem.

 

Alle fagligheder skal inddrages

Det skal også undersøges, hvordan beboerne kan få mere bevægelse implementeret i dagligdagen, og her er det ifølge Tenna Christoffersen vigtigt at inddrage både professionsbachelorer i ernæring og sundhed, ergoterapeuter og fysioterapeuter.

Hun håber, at de nye initiativer kan bidrage til, at beboerne kan leve længe og i højere grad klare sig selv.

Jeg håber, de nye tiltag kan være med til at forbedre de ældres livskvalitet på en måde, så de kan blive ved med at gøre de ting, de holder af – og ikke skal slås med sår, amputationer, eller smerter, som jeg ser, at nogle af dem gør i dag, siger hun.