14 Forskere vil behandle diabetisk fodsår med inddragelse

Forskerne har først og fremmest interviewet en masse mennesker, der har diabetisk fodsår.

Mange synes, det er ulogisk, at diabetes skulle føre til et alvorligt sår på for eksempel foden, siger Carrinna Hansen, der er klinisk sygeplejespecialist på Ortopædkirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Køge.

Hun er også ph.d. og leder af forskningsprojektet om diabetisk fodsår, der er støttet af Steno Diabetes Center Sjælland.

Fodsår får man typisk først efter at have levet med diabetes i mange år, og koblingen mellem de to ting ligger ikke lige for. Det kan jeg sådan set godt forstå, at folk tænker, siger Carrinna Hansen.

Men diabetisk fodsår er meget alvorligt, understreger hun.

Hvis såret ikke aflastes, kan der gå betændelse i det, og det kan udvikle sig rigtig hurtigt. I nogle tilfælde ender det ud i amputation.

 

Folk vil vide mere og have kontinuitet i behandlingen

Forskerne har interviewet 24 personer med diabetisk fodsår fra de fire centre i Region Sjælland, hvor fodsårene behandles af sundhedspersonale med forskellige fagligheder.

Og de fortalte os, at de ønsker mere information om deres sygdom, siger Carrinna Hansen.

 

De vil gerne have en øget forståelse for, hvordan diabetes og fodsår hænger sammen og en tidlig forståelse for, hvor alvorligt fodsår kan være, siger hun.

 

Flere udtrykker, at de fik noget viden om diabetes, da de blev diagnosticeret for mange år siden, men siden har de ikke fået nævneværdig ny viden. Nogle søger selv viden på nettet, mens andre har behov for, at sundhedspersonale hjælper med at frembringe denne viden – og at det bliver formidlet i letforståeligt sprog uden fagudtryk, siger hun.

Carrinna Hansen og hendes kolleger er stadig i gang med at analysere interviewene, så der er tale om foreløbige resultater

De fortæller også, at det er vigtigt for dem at blive behandlet af den samme læge, sygeplejerske eller fodterapeut hver gang, de kommer til behandling i fodcentret, siger Carrinna Hansen.

 

 

Det er hårdt for pårørende

Forskerne har også talt med pårørende om deres ønsker til en bedre behandling af deres kære.

Pårørende taler ligesom patienterne om et behov for mere viden om diabetisk fodsår og hvor alvorlig en sygdom, det er, siger Carrinna Hansen.

 

Derudover efterlyser de nogle fora, hvor de kan udveksle erfaringer med andre pårørende. Det kan være utroligt belastende at være pårørende, fordi deres ægtefælle, far eller bror helst ikke må lave for mange opgaver i hjemmet, ligesom mange også har andre følgesygdomme af diabetes, siger hun.

 

Derfor må de pårørende stå for en masse opgaver i dagligdagen, og her kan det være givende at snakke med andre, der står i samme sitation.

 

Svær formidlingsopgave for sundhedspersonalet

Den sidste gruppe, forskerne har interviewet, er sundhedspersonalet.

For eksempel læger, sygeplejersker og fodterapeuter.

Behandlerne oplever, at formidlingsopgaven er svær, og det kan indimellem være frustrerende. De kan til tider have svært ved at forstå, at patienterne ikke forstår deres rådgivning, siger Carrinna Hansen.

Det handler nok ikke kun om, hvad man siger, men også hvordan det siges og af hvem. Mange af patienterne er mænd, mens meget af personalet er kvinder, og der kan godt ligge noget i det. Derudover skal man ikke underkende, at jargon har en betydning, siger hun.

 

Vi havde på et tidspunkt en læge, som var lidt brovten med grov stemme og som tidligere haft et job som håndværker, og han var god til at tale med de mænd, som selv er slagteriarbejdere, håndværkere eller noget i den stil. Han var god til at tale med disse mænd, fordi det lå ham naturligt.

 

Stort potentiale

Carrinna Hansen har store forvetninger til, at der kan komme noget brugbart ud af alle de interviews, forskerne har foretaget.

Målet er at færdiggøre analysen af de mere end 500 siders transskriberede interview i løbet af 2023, og at det vil føre til, at man kan teste nye tiltag.

Vi håber for eksempel på at få oprettet forskellige former for fora, hvor man kan møde ligesindede, og hvor folk kan tale sammen, siger hun.Og så håber jeg også, at der kan blive oprettet en slags patientskoler, hvor patienter kan få essentiel viden om deres sygdom og behandlingen af den – det tror jeg på vil føre til en tidligere og bedre behandling af diabetes og følgesygdom, siger Carrinna Hansen.