3. Hjernens rolle ved nerveskade og nervesmerte
Der er brug for meget mere viden om nerveskader og nervesmerter forbundet til det at have type 1-diabetes.
Det siger Suganthiya Croosu, som har skrevet en ph.d. om sammenhængen mellem forandringer i hjernen hos mennesker med type 1-diabetes og så den smerte, der opleves fra nerveskader hos den samme gruppe.
”Kan vi blive klogere på den sammenhæng, kan vi måske bruge den til at udvikle en bedre behandling, men også opdage nerveskader tidligt og forebygge udviklingen af dem og de smerter, som mange oplever”, siger hun.
En række deltagere blev MR-scannet, og derefter kunne forskerne se på billederne af deltagernes hjerner.
”Vi kiggede efter, om hjernens grå substans, som er et af de elementer, en hjerne består af, var blevet mindre – altså om hjernen var skrumpet”, siger hun.
”En tese var nemlig, at hjernen på et tidspunkt begynder at skrumpe, når man har type 1-diabetes, og måske kan denne skrump have en indflydelse på udviklingen af nerveskader og nervesmerter”.
Fire grupper blev undersøgt - en kontrolgruppe og så tre grupper med personer, der har type 1-diabetes. Den ene gruppe havde desuden både nerveskader og nervesmerter, en anden gruppe havde kun nerveskader, og den sidste gruppe havde hverken nerveskader eller nervesmerter.
”Her kunne vi se, at alle grupper med diabetes havde mindre grå substans, og dermed kan vi sige, at hjernen skrumper lidt, når man har type 1-diabetes”, siger Suganthiya Croosu.
Dog kan det ikke heraf udledes, at hjerneskrumpen har noget at gøre med, at nogle føler nervesmerter.
”Her kunne vi se, at folk der har nervesmerter, har mindre aktivitet i den del af hjernen, som processerer smerte”, siger Suganthiya Croosu.
”Det kan måske være et tegn på, at hjernen manipulerer en til at tro, man har smerter, som ikke burde kunne mærkes, men det skal der forskes mere i”, siger hun.
I forlængelse af sin ph.d. undersøger Suganthiya Croosu nu, om hjerneforandringer kan hjælpe diabeteslæger med at forudse, hvem der vil udvikle nerveskade og for nogle også nervesmerte.
Det siger Suganthiya Croosu, som har skrevet en ph.d. om sammenhængen mellem forandringer i hjernen hos mennesker med type 1-diabetes og så den smerte, der opleves fra nerveskader hos den samme gruppe.
”Kan vi blive klogere på den sammenhæng, kan vi måske bruge den til at udvikle en bedre behandling, men også opdage nerveskader tidligt og forebygge udviklingen af dem og de smerter, som mange oplever”, siger hun.
Undersøgte hjerner for skrump
Suganthiya Croosu er i dag postdoc ved Steno Diabetes Center Nordjylland. Som led i sin ph.d. undersøgte hun først, om hjernen er skrumpet hos dem, som oplever smerterne.En række deltagere blev MR-scannet, og derefter kunne forskerne se på billederne af deltagernes hjerner.
”Vi kiggede efter, om hjernens grå substans, som er et af de elementer, en hjerne består af, var blevet mindre – altså om hjernen var skrumpet”, siger hun.
”En tese var nemlig, at hjernen på et tidspunkt begynder at skrumpe, når man har type 1-diabetes, og måske kan denne skrump have en indflydelse på udviklingen af nerveskader og nervesmerter”.
Fire grupper blev undersøgt - en kontrolgruppe og så tre grupper med personer, der har type 1-diabetes. Den ene gruppe havde desuden både nerveskader og nervesmerter, en anden gruppe havde kun nerveskader, og den sidste gruppe havde hverken nerveskader eller nervesmerter.
”Her kunne vi se, at alle grupper med diabetes havde mindre grå substans, og dermed kan vi sige, at hjernen skrumper lidt, når man har type 1-diabetes”, siger Suganthiya Croosu.
Dog kan det ikke heraf udledes, at hjerneskrumpen har noget at gøre med, at nogle føler nervesmerter.
Mindre aktivitet i dele af hjernen
Dernæst scannede forskerne igen deltagernes hjerner for at undersøge aktiviteten i hjernen.”Her kunne vi se, at folk der har nervesmerter, har mindre aktivitet i den del af hjernen, som processerer smerte”, siger Suganthiya Croosu.
”Det kan måske være et tegn på, at hjernen manipulerer en til at tro, man har smerter, som ikke burde kunne mærkes, men det skal der forskes mere i”, siger hun.
I forlængelse af sin ph.d. undersøger Suganthiya Croosu nu, om hjerneforandringer kan hjælpe diabeteslæger med at forudse, hvem der vil udvikle nerveskade og for nogle også nervesmerte.