EU-samarbejde

Digital sundhed har været involveret i en række EU-initiativer sammen med Norddansk EU-kontor. Herunder primært JadeCare.

 

 

JadeCare stod for Joint Action digitally-enabled, integrated, person-centered care og var et samarbejde af 48 forskellige sundhedsaktører fra 15 europæiske lande.

Region Nordjylland og Steno Diabetes Center Nordjylland styrkede gennem projektet deres egne og andres kapacitet til at tackle vigtige aspekter af digital transformation. JadeCare var en unik mulighed for at inddrage de bedste europæiske erfaringer i strategisk anvendelse af data til gavn for patienten. Derfor samarbejdede Steno Diabetes Center Nordjylland med egne eksperter fra BI & analyse og Ideklinikken for at få de europæiske erfaringer delt i hele organisationen.

 

Steno Diabetes Center Nordjylland samarbejder især med:

  • OptiMedis: Den tyske model anvendte data til at sikre en bedre befolkningssundhed, en forbedret patientoplevelse, herunder øget servicekvalitet og højere patienttilfredshed samt reducerede omkostninger pr. indbygger ved at øge effektiviteten.
  • Kronikgune: Den spanske model havde fokus på aktiv aldring og kroniske sygdomme. Tilgangen fokuserede på risikostratificering, digitalt understøttet integreret pleje og patient/borger empowerment ved hjælp af nye digitale værktøjer.

 

Vil du læse mere om JadeCare?

Gå til JadeCare hjemmesiden

English version

Opdateret