Hjertekarsygdomme kan blive lettere at forudse og dermed forebygge

Heldigvis er der færre tilfælde af hjertekarsygdom og tidlig død blandt personer med type 2-diabetes, end der var for år tilbage.

Men der er stadig flere tilfælde sammenlignet med personer uden diabetes, og derfor er det vigtigt at blive bedre til at forudse, hvem der er i øget risiko.

Derfor er en gruppe forskere gået sammen for at undersøge, om man netop kan forbedre metoden til at identificere personer i risikogruppen.

Én af dem er Sidsel Louise Domazet, som er postdoc-forsker på Steno Diabetes Center Odense.

”Vi har undersøgt, hvilke faktorer der kan gøre, at man er i øget risiko for at udvikle hjertekarsygdom eller dø tidligere end sine jævnaldrende”, siger hun.

Inflammation i kroppen

Forskerne har kigget på nogle såkaldte inflammationsmarkører hos nydiagnosticerede med type 2-diabetes.

Når man er syg med for eksempel influenza, har man kortvarig inflammation i kroppen. Når sygeperioden er overstået, forsvinder inflammationen.

Men man kan også have kronisk inflammation i kroppen, og denne langvarige inflammation kan bl.a. måles hos personer med type 2-diabetes.

”Og vi har kigget på, om kronisk inflammation i kroppen hænger sammen med en øget hyppighed af hjertekarsygdom og tidlig død”, siger Sidsel Louise Domazet.

Data fra 9000 personer

Forskerne lavede et registerstudie, hvor de analyserede blodprøver fra 9000 danskere med nydiagnosticeret type 2-diabetes.

”I blodprøverne kiggede vi efter, hvem der havde kronisk inflammation i kroppen omkring diagnosetidspunktet”, siger Sidsel Louise Domazet.

Tallene blev så koblet med data om for eksempel hospitalsindlæggelser og recepter, som er blevet indløst.

”Og så kiggede vi på, hvem af de her 9000 personer, der senere udviklede hjertekarsygdom som for eksempel blodprop i hjerte og hjerne eller oplevede hjertesvigt af en art, som har krævet, at man skulle på hospitalet”, siger Sidsel Louise Domazet.

”Vi kiggede også på, hvor mange der var døde – både som følge og hjertekarsygdom og andre årsager”, siger hun.

Stærk sammenhæng

I studiet fandt forskerne frem til, at der var en stærk sammenhæng mellem kronisk inflammation og hjertekarsygdom eller tidlig død. Således havde de personer med mest kronisk inflammation i kroppen, en hyppigere forekomst af hjertekarsygdom eller døde tidligere – enten på grund af hjertekarsygdom eller af andre årsager.

”Resultaterne siger mig, at vi nok bør overveje at tilføje kronisk inflammation som en risikofaktor for hjertekarsygdom for personer med type 2-diabetes”, siger Sidsel Louise Domazet.

Vægttab og motion er vigtigt

Mange af de inflammationsmarkører, som forskerne undersøgte, udgår fra dysfunktionelt fedtvæv.

”Fedtvæv, der ikke fungerer optimalt, ses ofte hos overvægtige. Derfor er der tegn på, at vægttab vil kunne gøre en positiv forskel” siger Sidsel Louise Domazet.

”Vægttab kan i dag i mange tilfælde behandles medicinsk, men også ved en forandring af livsstil hen imod en mere fysisk aktiv hverdag med sund mad – så det vil være de redskaber, man kan tage i brug for at nedbringe risikoen for hjertekarsygdom og tidlig død for de personer, som er i risikogruppen”, siger hun.

Sidsel Louise Domazet håber på, at diabetesbehandlere i den nære fremtid bliver bedre til at forudse, hvem der er i risikogruppen.