Fysisk aktivitet kan måske forebygge type 2-diabetes hos bærere af sjælden genvariant blandt inuit

Én af forskerne bag et nyt studie lavet sammen med Steno Diabetes Center Grønland er Jørgen Wojtaszewski, som er professor i molekylær fysiologi ved Københavns Universitet.

Han fortæller, at genvarianten med navnet TBC1D4 er fundet hos 4% af grønlænderne.

"Det må have været en fordel tidligere, men i dag er det en ulempe", siger han.

”Sikkert fordi livsstilen på Grønland har ændret sig i moderne tider ligesom i resten af verden”.

En genvariant med store konsekvenser

Bærere af genvarianten producerer ikke et vigtigt protein, der hjælper insulin med at fungere korrekt.

Undersøgelser viser, at 80% af bærerne statistisk set har udviklet type 2-diabetes, når de er fyldt 60 år.

Dybdegående undersøgelser

I et nyt studie har Jørgen Wojtaszewski med nogle kolleger undersøgt, om den øgede risiko for at udvikle type 2-diabetes skyldes genvarianten.

Forskerne begyndte med at undersøge 8 bærere og 8 kontroller på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.

"10 af deltagerne blev senere inviteret til Danmark, hvor vi gennemførte mere dybdegående tests", siger Jørgen Wojtaszewski.

Her målte forskerne, hvordan insulin påvirkede musklernes evne til at optage glukose. Deltagerne fik også taget muskel- og fedtprøver, og deres diæt blev kontrolleret.

”Vi havde en hypotese om, at insulinen ikke virkede så godt til at føre sukker fra mad og drikke fra blodet og ind i kroppens celler, og i studiet fandt vi frem til, at den tese holder stik”, siger han.

Kun i musklerne

Forskerne undersøgte også, om man kunne få insulinen til at virke bedre, hvis bærerne af genvarianten først var fysisk aktive.

”Og her kunne vi se, at insulinen faktisk virker bedre, hvis man for eksempel cykler en tur”, siger Jørgen Wojtaszewski.

”Så det er en god nyhed”, siger han.

Normalt er det sådan, at en nedsat virkning af insulin kommer til udtryk i flere af kroppens organer, blandt andet i leveren og fedtvævet.

Men i studiet kunne forskerne se, at insulinen kun virker dårligere i musklerne.

”Og det er en god nyhed, fordi det altså ser ud til, at man kan forbedre virkningen af insulin i musklerne ved at være fysisk aktiv”, siger Jørgen Wojtaszewski.

"Så hvis musklerne holdes aktive, kan det måske være nok til at forhindre sygdommen, men det ved vi ikke nok om endnu", siger han.

Perspektiver for bedre forebyggelse

Jørgen Wojtaszewski ser store perspektiver i studiet, men der er brug for at få kortlagt flere grønlænderes arvemasse for at finde ud af, hvor udbredt genvarianten er.

"Vi vil gerne kortlægge, hvem der er bærere, så vi kan give dem konkrete anbefalinger", siger han.