Samtaler om kropsopfattelse skal hjælpe unge med diabetes
Én af forskerne bag studiet kaldet KROPuMULIG er Malene Beck, som er forskningsleder på børne- og ungeafdelingen på Sjællands Universitetshospital, Roskilde og Fakultet for Sundhedsvidenskab på Institut for Regional Sundhedsforskning ved SDU.
”Studiet handler om, hvordan det er at leve med type 1-diabetes som ung og bære teknologi, der konstant overvåger din sygdom. Denne teknologi kan kaldes wearables", siger Malene Beck.
Wearables er en elektronisk device – en art minicomputer - som mange unge bærer for at måle blodsukker døgnet rundt.
Unge har masser at tænke på
"Kontinuerligt møder den unge os sundhedsprofessionelle, og her bruger vi den dyrebare tid på at se på grafer for, hvordan det går med reguleringen af deres blodsukker", siger Malene Beck.
"Det er selvfølgelig vigtigt at fokusere på, men det er også essentielt at vide, hvordan det er for de unge at bære wearables i en teenagetid, hvor der er mange ting på spil. Alt er sprunget i flor, kroppen er ikke, som den plejer, og samtidig skal du dagligt tage stilling til, om din kropslige adfærd er god”, siger hun.
”Derfor er det vigtigt at fokusere på, hvordan de unge ser på deres egen krop, og hvad der egentlig - i et ungeperspektiv - er en sund krop med diabetes".
Interviews med de unge
I studiet, som laves i samarbejde med Steno Diabetes Center Sjælland, er forskerne optaget af at tale om kropsopfattelse og ’sund’ krop og ikke kun om, hvordan man kan forbedre blodsukkerregulering.
Forskerne har interviewet 16 unge piger og drenge, som også har medvirket i nogle fokusgruppeinterviews.
"Vi vil bringe kroppen tilbage i samtalen, så vi spurgte dem for eksempel: Prøv at giv mig et eksempel på en hverdagssituation, hvor diabetes spiller en rolle i forhold til dig og din krop? Hvordan føles det at bære teknologien? Hvordan påvirker det jeres hverdag?" siger Malene Beck.
"Det var overraskende at høre, hvor meget sygdommen forstyrrer deres hverdag, altså i form af regelmæssige afbrydelser, store som små, i deres hverdagsliv. Denne afbrydelse er konstant. Det er et kæmpe arbejde at leve med en kronisk sygdom", siger hun.
Dialogværktøj hjælper klinikere
For at hjælpe unge og sundhedspersonalet er forskerne nu i gang med at udvikle en interaktiv model, der kan hjælpe med at fremme en samtale om, hvor de unge befinder sig mentalt og fysisk i forhold til deres sygdom og sætte fokus på kropsopfattelse, når de unge besøger diabetesambulatoriet.
"Det er en måde at konkretisere, hvad der er på spil. Klinikerne kan bruge modellen til at åbne for samtaler, der går tættere på hverdagslivet end de grafer og tal, som vi kender fra computeren”, siger Malene Beck.
”Det sætter også fokus på den oplevede krop med en kronisk sygdom som diabetes - som ung. Det giver forhåbentlig en større fleksibilitet og mere individualiseret tilgang", siger Malene Beck.
Projektet er endnu ikke afsluttet, men modellen er blevet testet af sundhedspersonale og unge.
Håb for fremtiden
Malene Beck håber, at modellen om få år bliver en naturlig del af konsultationerne.
"Jeg håber, at vores dialogmodeller kommer i brug og kan hjælpe med at åbne for nye, meningsfulde samtaler, særligt så de får mulighed for at dele deres oplevelser om krop, hverdagsliv, og afbrydelser, med andre end dem selv", siger hun.
Modellen er endnu ikke færdigdesignet, men forventes at være klar til at blive taget i brug i løbet af 2025.
Opdateret