Diabetic Foot Ulcer

Projektet kaldes i daglig tale DFU, som står for Diabetic Foot Ulcer (diabetisk fodsår).

 

 

Formål med forskningsprojektet 

DFU projektet er et klinisk follow-up studie, der har til formål at følge diabetes patienter, der kommer ind til klinikken med deres første fodsår og observere disse patienter for at se hvem der i høj risiko for non-healing, recidiv, amputationer og dødsfald. Studier har vist, at forskellige faktorer i selve foden spiller en rolle i dannelsen af fodsår, herindunder iskæmi, varierende grader af diabetisk neuropati, påvirket muskelmasse og -styrke og foddeformitete. Tilstedeværelsen af disse faktorer i foden afspejler imidlertid også, at dette er en universal tilstand med involvering af hele kroppen. Ved eksempelvis iskæmi og neuropati i fødderne, så er det meget sandsynligt at kar og nerveforandringer også forekommer i det centrale nervesystem og herved forårsage kognitiv påvirkning. Kognitiv forandring kan påvirke en persons evne til at overvåge deres fødder og opdage tidlige tegn på sår, samt overholde behandlingsregimer, hvilket kan bidrage til dårlig sårheling og øget risiko for ricidiv af fodsår.

Formålet er at identificere risikofaktorer med fokus på den kognitive funktion forbundet med tilbagevendende diabetisk fodsår og kombinere disse faktorer til at prædiktere patienter i højrisikogruppen for at udvikle tilbagevendende sår. For at opnå dette anvender projektet en kombination af kognitive tests, undersøgelse af demografiske og diabetesrelaterede karakteristika og MR-skanninger af hjernen.

Hypotesen er, at personer med nedsat kognitive testresultater vil have en øget risiko for tilbagefald af diabetisk fodsår på grund af deres nedsatte evne til at overholde selvpleje adfærd.

 

Forventninger til projektet

Vi forventer, at viden fra dette projekt kan bruges til at udvikle en prædiktionsmodel, der kan anvendes i klinikken til at identificere patienter i højrisiko for non-healing, recidiv, amputation og mortalitet. Ved at fokusere på denne gruppe er det muligt at allokere ressourcerne mere effektivt og målrettet på fokuseret forebyggende behandling af høj kvalitet, som ellers ikke ville være tilgængelig på grund af ressource begrænsninger. Dette kan medføre at vi kan undgå uønskede konsekvenser for patienten, hvor af den vigtigste er amputationer og den dertil knyttede høje mortalitet, ringe livskvalitet samt høje omkostninger for samfundet.