4. Ung med diabetes

Venner, fester, efterskole og alkohol. Et ungdomsliv med diabetes kan synes svært at forene, men gode rutiner og aftaler - og at forældre til unge med diabetes tør give slip - kan alt sammen være med til at sikre et godt ungdomsliv.

“Mine venner ser mig jo bare som den, jeg er - til trods for min diabetes og insulinpumpe”

Biip biip
 
Cecilie på 16 år bliver afbrudt af sin insulinpumpe, der med et par bip minder hende om, at den snart skal skiftes.

Cecilie har nemlig diabetes og har derfor en insulinpumpe siddende på sin krop. Men til trods for en kronisk sygdom - og for insulinpumpe og blodsukkermålinger - så føler Cecilie sig i dag som enhver anden teenager på 16.

Med plads til at leve et ungdomsliv som alle andre unge.

Det fede efterskoleliv

Cecilie fik konstateret diabetes som 11-årig, men i dag fylder sygdommen minimalt i hendes liv. En af de ting, der til gengæld får lov at fylde en hel del, er den efterskole som Cecilie går på.

Cecilie siger med et stort smil:

Det er mega fedt at være på efterskole. Man får så mange nye venner, og man bliver tætte ret hurtigt. Man er på den samme skole hele tiden, og det er SÅ fedt.

 

Og mens Cecilies mor og far gennem hendes tidlige ungdom spillede en stor rolle i forhold til hendes diabetes, så står Cecilie i dag for det hele selv.

Cecilie siger:

På efterskolen styrer jeg det selv. Jeg kan selvfølgelig ringe til min mor, hvis jeg har brug for det, men ellers står jeg for det selv. Og det er mega fedt selv at styre det. Også fordi mine forældre har turde overlade det til mig. Men det er også den måde, man lærer det på, for der er ikke en vejledning til, hvordan blodsukkeret ligger stabilt. Det er noget, man selv finder ud af.

 

Spørger man Cecilies mor Lene, har datterens efterskoleår været både godt og nødvendig. Til trods for det som forældre kan være en smule skræmmende at skulle give slip.

Lene siger:

Jeg tror, det har været godt for os og for Cecilie også, at hun er kommet på efterskole. For det har også gjort, at vi er blevet nødt til at slappe af i det. Vi har været nødt til at slippe tøjlerne og stole på, hun selv kan.

 

 

Den vigtige åbenhed om sygdommen

Udover efterskolen så fylder Cecilies venner også rigtig meget i hendes liv.

Både når det kommer til ungdomslivets stunder med fester, byture og alkohol, men også når det handler om accepten af hendes sygdom.

Cecilie siger:

Det var mine venner, der gjorde, at jeg ikke tænkte så meget over, at jeg f.eks. havde en insulinpumpe siddende på mig. For de var mega støttende og fortalte mig, jeg var god nok, selvom jeg havde diabetes. For dem var jeg jo bare den Cecilie, jeg altid havde været.

 

Udover at vennerne kender til Cecilies diabetes - og også kan finde ud af at måle hendes blodsukker, hvis det bliver nødvendigt - så har det at være åben om sygdommen også været vigtigt for Cecilie.

Jeg holder det ikke inde, at jeg har diabetes. Hvis folk spørger mig, hvad jeg har siddende på kroppen, så svarer jeg, at det er min pumpe, og det er fordi, jeg har diabetes. For det er jo bare sådan, jeg er.

 

En lille øjenåbner

For Andreas på 15 er det også efterskolelivet og vennerne - samt hans store interesse for at køre motocross - der får lov at fylde. Frem for den diabetesdiagnose han fik som 11-årig.

Og ligesom Cecilie så styrer Andreas også selv sin diabetes, mens han er på efterskole.

En overdragelse af ansvaret der ifølge Andreas’ forældre, Kenneth og Jane, har været nødvendig, så han kunne lære at stå på egne ben.

Kenneth siger:

De unge skal jo gerne forberedes på at kunne klare sig selv. For vi kan jo ikke hele tiden være der. Og det skal vi heller ikke. Andreas skal også have lov at være fri for mor og far.

 

Men det kan som forældre alligevel være svært helt at slippe kontrollen. Det vidner Janes sms’er med Andreas om, hvor hans diabetes og blodsukker har fået lov at fylde en hel del. Lige indtil i dag.

Jane siger:

Hvis man kigger på mine sms’er med Andreas, så står der, ‘Har du styr på blodsukkeret?’ eller ‘Fanger du lige din pumpe?’. Og det kan måske godt gøre mig lidt trist, når jeg tænker over det, for det er jo ikke sms’er med ‘Har du haft en god dag?

 

Og fortsætter efter en kort tænkepause:

Men det er nok en lille øjenåbner for mig nu her, at det skal jeg måske gøre lidt ved. For det fylder for meget. Og jeg kunne også godt få skrevet til ham og spurgt til, hvordan hans dag har været.

 

 

Hør flere historier og erfaringer fra børnefamilier med diabetes i podcasten Diabetesfamilier, hvor du også kan få vigtig viden fra eksperter samt aflivet myter om diabetes.

Find podcasten Diabetesfamilier i din podcast-app - og husk at dele den med andre børnefamilier, der kan have brug for gode råd og erfaringer om livet med type 1-diabetes.

Og har du brug for mere information om livet med diabetes hos børn og unge, så kan du hente Sten-O Starter-appen helt gratis i App Store eller Google Play.

Opdateret