2. Tilbage til hverdagen

Måle og veje, tælle kulhydrater og checke blodsukker. Med en diabetesdiagnose følger en masse nye regler og strukturer, men med en grundig indsats fra begyndelsen kan hverdagen blive hverdag igen. Med frihed, spontanitet og ro i maven.

“Vi kan af og til helt glemme, at Sarah har diabetes”

Snack-boksen i køkkenskuffen er måske et af de eneste tegn på, at der i huset i Aabybro i Nordjylland bor én med et lidt særligt behov.

En del af snacksene er nemlig omhyggeligt udvalgt, så Sarah på 10 år kan “snacke” med, når familien skal weekendhygge, men uden helt så stor risiko for hendes blodsukker stikker af.

Sarah har nemlig diabetes, men til trods for den kroniske sygdom, som type 1-diabetes er, så fylder sygdommen i dag minimalt i familiens liv og hverdag.

Noter på telefonen, køkkenbordet og køleskabet

Sarah fik konstateret diabetes som 8-årig, og med sygdommen fulgte også en masse nye rutiner, der nu skulle være en del af familiens hverdag.

Og for at få bedst muligt styr på alt det nye, så gik Sarahs mor Tina meget praktisk og manuelt til værks.

Tina fortæller:

Praktisk greb jeg det an sådan, at jeg skrev ting ned. Hvordan påvirkede det hendes blodsukker, hvis vi f.eks. fik pizza? Jeg skrev rigtig mange ting ned for at finde ud af, hvad der påvirkede Sarahs blodsukker, og for at finde ud af hvad der fungerede, og hvad der ikke gjorde.

 

De mange huskenoter på mobilen, køleskabet og ved siden af sig på køkkenbordet, når Tina skulle lave aftensmad, gjorde også, hun nemt og hurtigt kunne lave små justeringer i tilberedningen af maden, så der blev taget hensyn til både Sarah og hendes diabetes, men også til lillebror Sebastian.

Tina siger:

Vi laver alle mulige former for aftensmad, og så laver jeg ofte også squash-pasta eller blomkåls-ris samt også ris eller pasta af hensyn til lillebror. Og så tager Sarah blot en mindre del af netop det, så hele retten ikke er baseret på pasta. Hvis man laver en indsats fra begyndelsen, så bliver man helt vildt god til at vide, hvad der er af kulhydrater i ting. Og man får et meget mere roligt forhold til det. Og så er det ikke mindst en kæmpe frihed at nå dertil, at man sammen kan sjusse sig frem til, hvad der er af kulhydrater i maden.

 

Spontaniteten er tilbage

Og netop grundigheden og det gode arbejde fra begyndelsen har gjort, at Tinas, Sebastians og Sarahs hverdag i dag på mange måder ligner den, der var, inden Sarah fik sin diagnose.

Tina fortæller:

Vores hverdag er, som før Sarah fik diabetes, hvis man ser i det store billede. Vi er lige så spontane. Vi lever et naturligt liv. Hun har bedste veninder, sover ude, er med på lejrskoletur.

 

Mens Sarah fortsætter:

Jeg tænker ikke så meget over det. Jeg føler mig som et normalt barn, og jeg føler mig ikke anderledes. Det gjorde jeg i starten, men ikke rigtig mere.

 

Og selvom både Tina og Sarah er bevidste om vigtigheden af at holde fast i de gode rutiner, så har netop de gode rutiner også været med til at gøre, at familien fra tid til anden glemmer alt om blodsukker og diabetes.

Tina siger:

Der er tidspunkter, hvor vi helt glemmer, at Sarah har diabetes. Vi har det slet ikke i tankerne, og det er helt vildt befriende. Det har fyldt så meget, og det er stadig en stor del af vores liv, men vi er fuldt tilbage til, hvor vi laver alt spontant, vi har lyst til. Diabetes har ikke nogen begrænsninger for os.

 

Skal ikke føle sig anderledes trods en diabetesdiagnose

Syd for Aalborg i byen Støvring bor Nicolai og Sarah med deres to børn, Sofia på et år og Lucas på fem år, der som fire-årig fik konstateret diabetes.

Ligesom Tina gik de også meget manuelt til værks, da de mange nye rutiner, der fulgte med Lucas’ diabetes, skulle være en del af hverdagen.

Nicolai fortæller:

Vi skrev alt ned. Hvad han havde spist, hvor meget insulin han havde fået, hvornår han havde fået det osv. Både for at finde et mønster, men også så vi kunne se, hvad vi hver især havde givet ham, hvis den anden ikke var der.

 

Og udover at få rutinerne omkring Lucas’ diabetes til at blive en del af familiens hverdag, så har en helt anden ting også været vigtig for Sarah og Nicolai i arbejdet med Lucas’ diabetes.

Sarah slutter:

Han skal ikke føle, han er anderledes, bare fordi han har fået diabetes. Der bliver ikke lavet forskel på Lucas og Sofia, bare fordi Lucas har diabetes. Og selvom vi har en kronisk sygdom trukket ned over hovedet, så føler jeg ikke, vi er ret meget anderledes end en hvilken som helst anden kernefamilie.

 

Hør flere historier og erfaringer fra børnefamilier med diabetes i podcasten Diabetesfamilier, hvor du også kan få vigtig viden fra eksperter samt aflivet myter om diabetes.

Find podcasten Diabetesfamilier i din podcast-app - og husk at dele den med andre børnefamilier, der kan have brug for gode råd og erfaringer om livet med type 1-diabetes.

Og har du brug for mere information om livet med diabetes hos børn og unge, så kan du hente Sten-O Starter-appen helt gratis i App Store eller Google Play.

Steno Diabetes Center Nordjylland

Telefon

21 64 13 65

Mail

sdcn@rn.dk

Opdateret